Hensyn: Svømmehal kyler alle mænd ud

Hver fredag er der 100 procent mandefri i to timer i Humlehøj-hallen - det gælder også pedellen, livredderne og gæster i cafeteriaet

Kvinder skal have svømmehallen for sig selv i et par timer. Er det er problem? (Foto: Niels Hougaard)
Kvinder skal have svømmehallen for sig selv i et par timer. Er det er problem? (Foto: Niels Hougaard)

- Vi har fået henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke kunne gå i svømmehallen, hvis der var mænd, der kunne observere dem. Men også etnisk danske kvinder har ikke haft lyst til at komme, hvis mænd var til stede. Måske synes de ikke de har en idealkrop, b.la. hvis de har fået lavet en brystoperation.

Projektkonsulent Anja Glock fra Sønderborg Kommune fortæller til alive.dk om baggrunden for den nu 100 procent mandefri svømmehal. Svømmehallen, der ligger i Sønderborg, har haft mandefrit bassin én gang om ugen, men som noget nyt skal hallen nu være komplet fri for mænd.

På netavisen 180grader er personen, der gemmer sig bag navnet 'Deep Throttle' pikeret over tiltaget:

- Det lyder som ulovlig kønsdiskriminering medmindre mændene har svømmehallen i fred en anden af ugens dage. Halal-svømning er det åbenbart.

Men hvad mener du? Er det OK at sige nej til mænd i to timer pr. uge, og skal der være en kvindefri periode i svømmehallen?

3 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere