3-årige smyger sig om stripperstangen

- Det er jo ikke noget, man vil have, at de andre forældre fra skolen hører om siger en mor til et barn, der lærer stripperstangsdans

En stripperstang er perfekt til at holde sig i form med. (Arkivfoto: AP)
En stripperstang er perfekt til at holde sig i form med. (Arkivfoto: AP)

Den britiske avis Daily Mails læsere er gået kommentar-bersærk i kølvandet på en artikel om 'poledancing' - eller stripperstangs-dans som det vel må hedde på dansk.

For i Northampton i England findes der et dansestudie, der underviser børn ned til 3 år i kunsten at smyge sig om en stripperstang. Danseklassen er oprettet, fordi mødre, der selv går til 'pole', har bedt om det, forklarer instruktøren Carly Wilford til Daily Mail.

- Og børnene ville være med, fordi det er sjovt. Og der er intet seksuelt - jeg viser dem jo bare, at poledancing er en god måde at holde sig i form på, siger Carly, men den forklaring giver Daily Mail-læserne ikke meget for:

- Det her er forkert på mere end en måde. Poledancing for børn, hvad skal det gøre godt for, skriver James, mens Goose fra Frankrig konstaterer:

- England bliver bare mere og mere sygelig.

Men hvad mener du? Må din treårige datter gå til stripperstangsdans?

Carli Wilford forsvarer sig med at 'pole-dancing' oprindelig er en oldgammel indisk gymnastik-diciplin 'Malkhamb', hvor især unge, viser færdigheder på og med en pæl af træ. Men trods den fine historie, siger en af mødrende til pigerne på holdet, at undervisningen ikke er noget hun er stolt af:

- Det er jo ikke noget, man vil have at de andre forældre fra skolen hører om.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere