Science-Fiction skyer: Nu med navn

Det er ikke just mundret men: 'Stratocumulus stratiformis opacus undulatus'. Sådan hedder de skyer, der blev set i Hundige i onsdags

Meteorolog Lone Seir Carstensen fra DMI har kigget på de skybilleder som Daniel L.T. Nielsen havde sendt i fra uvejret over Danmark onsdag aften og hun er ikke i tvivl: Det er 'Stratocumulus stratiformis opacus undulatus'-skyer.
- De sidste to ord i navnet betyder 'ugennemsigtig og bølget' og formen er helt normal - særligt i det vejr vi havde i tirsdag, hvor skyer vokser op og falder sammen, fortæller DMI.

Det var Thor
- Tag jer sammen! Det er sgu da bare Thor der rider over himlen, han har da bare ikke svunget Mjølner endnu :), lød ellers Henrik K. i et af de mange fantasifulde svar der kom på spørgsmålet om, hvilken slags skyer, der var tale om.
Daniel H. så mere på det dramatiske i billederne:
- War of the worlds bliver til virkelighed!, skriver han.
Jim N. var tæt på sandheden:
Det er en skytype. Der hedder Undulatus Asperatus, den er lidt sjælden. Men så er det vist heller ikke værre. Har set dem 2-3 gange i Danmark, lød hans bidrag og netop Undulatus, bølget, var jo rigtig nok.

Noget fra Computerspil
B.R. har også blik for det mystiske i skyformen:
- Den var der også her i København sydvest. Jeg kan huske jeg tænkte at den lignede noget fra et computerspil med lav graffik opløsning :D, skriver han.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere