Sex på landsdækkende TV - er det grimt?

Indtil videre er der i hvert fald intet, der tyder på, at omfanget af narkoprostitution eller mængden af traffickingofre er dalet i Norge og Sverige efter deres forbud

Det er ikke usædvanligt , at mennesker med en sag, læser under-søgelser og fakta, som Fanden læser Biblen. Der er sådan set heller ikke noget nyt i, at statistikker kan gradbøjes eller manipuleres – alligevel er det beskæmmende, at dele af oppositionen med Mette Frederiksen i spidsen, vil have kriminaliseret købesex.

I denne uge sendes to meget forskellige programmer om emnet. Det ene var ’Danmark ifølge Bubber’, hvor han kigger på handicappedes behov for et sexliv samt det nødvendige i, at de kan få en prostitueret til at hjælpe sig. Det andet er ’Q TV’, hvor Pernille Aalund forholder sig til, at sex nok er noget, der er kommet for at blive.

For et par uger siden sendte TV2 en ’Dags Dato’, der spurgte om, prostitution er et acceptabelt karrierevalg. Sexarbejdernes talskvinde, Susanne Møller svarede klart ’ja’.

Hun bad, det hun kaldte den velmenende redningsindustri, om at holde op med at behandle de prostituerede som sølle stakler og børn uden evne til at træffe egne beslutninger. Og hun slog fast, at det er vigtigt at skelne mellem den prostitution, som kvinderne selv vælger, og den, der skyldes tvang enten i form af et stofmisbrug eller på grund af trafficking.

Indtil videre er der i hvert fald intet, der tyder på, at omfanget af narkoprostitution eller mængden af traffickingofre er dalet i Norge og Sverige efter deres forbud. Tværtimod kan man nu med sikkerhed sige, at man intet ved om det. Hvem er det til gavn for, kunne man passende spørge?

Men hvad mener du? Er købesex kun grimt, eller er sexarbejder et acceptabelt karrierevalg? Og er TV-kanalerne med til gøre sex-arbejde mere acceptabelt?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere