Politiformand: uacceptabelt at håne os

Vild debat på nationen! om hånevideoen fra Vollsmose Outlaws. Nu siger politiforbundets formand, at det er uacceptabelt

Mere end 150 nationen!-medlemmer har kommenteret og 3719 personer har foreløbig svaret på netspørgsmålet 'Hvad synes du om videoen fra de unge i Vollsmose?' og 66 procent svarer 'Sikke nogen idioter!'.

'Vi leger med jer'
Den lille kortfilm fra virkeligheden er lagt på youtube af Vollsmose Outlaws, og man kan se, hvordan en af de unge stjæler en politiradio fra en politimand, der forgæves forsøger at få den tilbage. Billederne i videoklippet er bl.a. tekstet 'Hov lille politimand, hvor er din walkietalkie' og 'Fuuck, vi leger med jer.

Videoen, der med politiets egne ord med al tydelighed viser, hvilke udfordringer politiet i dag står overfor i de såkaldte ghetto-områder, får nu Politiforbundets formand, Peter Ibsen, til at tage bladet fra munden:

- Det er fuldstændigt uacceptabelt! Nu må der sættes massivt ind, så der ikke er tvivl om, hvem der håndhæver lov og orden, siger han.

Men tror du på, at politiet kan gøre noget? Og har du et forslag til, hvad, der skal gøres?

nationens! Pia C. - læg mærke til C'et - har et forslag:
- De skal simpelthen samles op, smides op i en bus, og derefter på et fly til Grønland, hvor danske jægersoldater skal stå klar med udstyr til en overlevelsestur - mon ikke kulden kan få dem på andre tanker, så de til sidst indser, at de har det godt i Danmark, og bør bruge deres kræfter på at give samfundet noget tilbage, i stedet for at skubbe samfundet fra sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere