Trækprocent på 69 er ikke fair

S og SFs 'Fair Løsning' vil gøre det næsten ulideligt at drive privat virksomhed. nationen!medlem og selvstændig Søren R. har fået nok

Mange sidder og krydrer røv på det offentliges regning, mener Søren R. (Foto: Colourbox)
Mange sidder og krydrer røv på det offentliges regning, mener Søren R. (Foto: Colourbox)

- Jeg er nok en af de få idioter som S og SF endnu ikke har overbevist om, at deres ’Fair Løsning’ nok ikke er så ’fair’ alligevel, skriver Søren R., der har svært ved at se en fornuftig fremtid for privat virksomhed, hvis 'Fair Løsning', bliver realiseret.
Han fortsætter.

Helle har skattefrie indtægter
-Ingen af disse socialistpartier aner tilsyneladende en skid om, hvad det vil sige at være skatteyder i Danmark. Det er nemlig ret nemt at være Socialkammerat eller SF’er hvis man f.eks. lever af sin mands skattefri indtægter fra Schweiz, bor på en af Københavns mest mondæne adresser, kører i en momsfri tysk-leaset bil, har ungerne i privatskole, etc.

Trækprocent på snart 69%
Selv har jeg, som mange andre, knoklet hårdt i mange år for at spare op til at købe en lejlighed. Ifølge S/SF skal jeg så beskattes højere, ene og alene fordi jeg ejer noget. Er det ’fair’? Jeg har også startet egen virksomhed og ansat folk. Jeg bidrager til samfundsøkonomien med en månedlig trækprocent på 64%. Den beskatning ønsker S/SF at øge med 5 % mere – er det ’fair’? Er det ’fair’, at jeg i samme åndedrag ikke kan finansiere flere ansættelser, hvis den såkaldte ’fair løsning’ bliver et faktum?

Krydrer røv
Til alle de S og SF vælgere der sidder derhjemme i deres dagligstue og krydrer røv på det offentliges regning vil jeg gerne minde om, at ’fair’ betyder ’rimelig’. Ifølge S og SF er ’rimelig’ desværre kun forbeholdt folk med partibogen i orden og personer på overførselsindkomst.

Straffes for at bidrage
Mine bedsteforældre og forældre knoklede i deres ansigts sved for at skabe den velfærd vi i dag nyder godt af i dag. De gjorde det på baggrund af en holdning om social rimelighed og retfærdighed. Det var aldrig meningen at straffe dem, der rent faktisk gider bidrage til fællesskabet – men det finder S og SF tilsyneladende ’fair’.?

Hvad mener du? Tror du det bliver sværere at drive privat virksomhed, hvis Helle og Villy vinder valget?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere