Raket gennem lydmur på 10 sekunder

Der var glæde i Nexø i går efter den vellykkede raketopsendelse af Heat-1X/Tycho Brahe. Projektet er privat financieret og nye støtter har meldt sig

Her sker det: Raket på vej op(foto: Copenhagen Suborbitals)
Her sker det: Raket på vej op(foto: Copenhagen Suborbitals)

Heat-1X/Tycho Brahe røg gennem lydmuren på mindre end 10 sekunder.
- Vi kunne se på instrumenterne, at den fløj lidt for fladt, så jeg slukkede motoren og tog faldskærmene. De virkede så ikke ved 800 kilometer i timen, så de brød op, fortæller den ene af hovedkræfterne bag raketten, Kristian von Bengtson, der primært var glad for, at raketten gik rigtigt opad.

Kunne den loope?
- Vi havde jo frygtet at den kunne finde på at lave loops og alt muligt men det skete heldigvis ikke, fortæller han til Ritzau.
Heat-1X Tycho Brahe nåede i denne omgang kun 2,8 kilometer op i luften. Den tilbagelagde en samlet strækning på 8,5 kilometer, lyder det umiddelbare skøn, skriver Ingeniøren.dk.
Heat-1X/Tycho Brahe er ni meter lang og vejer 1,6 ton. Det accelererer fra 0 til 100 kilometer i timen på 0,8 sekunder og har en tophastighed på ca. 2.000 km/t. Den rummer omkring et ton brændstof og kan maksimalt nå en højde på 30 kilometer. Rumraketten har en værdi af ca. 300.000 kroner. Den er privat betalt af frivillige, her er der ingen statsstøtte.
Flere af dem var i går samlet på Tycho Brahe Planetariet - se hvordan det gik for sig i denne video - klik her!

Se også : Danskere ud i rummet i egen raket

50.000 om måneden
Copenhagen Suborbitals arbejder med et månedligt budget på mindre end 50.000 kr. altsammen indsamlet fra frivillige danskere der støtter det folkelige rumprogram. Copenhagen Suborbitals Support er den officielle støtteforening der finansierer størstedelen af raketprogrammet.
I går fik de over 50 nye medlemmer af støtteforeningen.
Nationen.tv besøgte de to hovedkræfter bag projektet allerede sidste år i februar. Se hvordan det så ud dengang:
</p><p><b><i>Hvad synes du om raketprojektet?</i></b></p>

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere