Amok i lufthavn: Hun tog mig på brysterne

Jeg vil have en politimand! NU!, skriger kvinden her i videoen efter sin kropsvisitering i en amerikansk lufthavn. Se det her

- Jeg er blevet udsat for et seksuelt overgreb, skriger kvinden i denne video.
I forbindelse med en kropsvisitering var hun blevet rørt på brysterne af en kvindelig sikkerhedsvagt ved sikkerhedskontrollen Sky Harbor International lufthavn i Phoenix den 28 maj.
Sønnen, der stod ved siden af, optog videoen, der nu ligger på YouTube.

Flyforbud
Den grædende kvindes søn får flere gange at vide, at han ikke må filme. Han påstår også at TSA, de amerikanske lufthavnsmyndigheder, sagde de kendte hele hans familie. TSA truede ham angiveligt med, at han aldrig ville få lov at flyve igen.
- Vi bruger 8 milliarder skattebetalte dollar om året på at finde slemme fyre, der kunne finde på at tage en plastikkniv med om bord på et fly. Det er langt ude. Hvis vi fortsætter med at spilde penge væk på den måde, bliver der endnu flere arbejdsløse. Og så skal vi allesammen flyve hjem til mor og far for at have et sted at bo, skriver 'votingronpaul2008' i en kommentar.

Befamler børn
Siden sidste år har alle der rejser med fly i USA indenrigs, skulle igennem en såkaldt Pat-Down kropsvisitering og det er der rigtig mange der vældig vrede over. Ikke mindst fordi der er tale om meget grundige kropsvisiteringer, og at de bruges mod alle, inklusive helt små børn.
- De rigtig slemme her, er de mænd der tillader at deres koner og børn bliver befamlet af personalet og bare ser på i mens,skriver 'roguehearts'.

Kropsscannere
Der er netop indført kropsscannere i alle lufthavne i USA. Kropscannerne har forarget mange borgere. Flere har nægtet at lade sig scanne, heriblandt mange gravide kvinder, der er angste for, at det kan skade fosteret.
Som flypassager kan man vælge mellem enten at blive kropsvisiteret eller scannet. Og hvis alarmen går i metaldetektoren skal man kropsvisiteres uanset hvad.
Kvinden i videoen valgte kropsvisitationen og det gik altså helt galt.
En tidligere guvernør, Jesse Ventura, kører for tiden en retssag mod TSA for at have krænket hans rettigheder.

Har titanium-ben
Ventura har fået skiftet en del af sit ben ud med titanium hvorfor metaldetektoren går igang hver gang han passerer.
- Jeg bliver udsat for ikke-mistanke-baseret krænkende berøring, greb og gnubben mod mine genitialer. Det er uden dommerkendelse, og det er simpelthen i alle definitioner et seksuelt overgreb, har han sagt.

Hvad synes du om sikkerhedssystemerne i moderne, terrorsikrede lufthavne? Føler du dig krænket af sikkerhedspersonalet?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere