3,8 mio danskere kan ikke se Island-Danmark

Landskampen mellem Island og Danmark kan blive svær at se - Canal 9 viser den, men kun 31 procent af befolkningen kan se kanalen

3,8 millioner danskere.

Eller 69 procent af den danske befolkning.

Så mange kan ikke se far-Bendtner, Morten Olsen og Rommedahls besøg på Island.

Læs mere: Agent-far: Det skal Bendtner koste

Kampen vises nemlig på Canal 9, og den kanal har kun en penetration(hvor mange seere der potentielt har mulighed for at se kampen) på 31 procent, viser tal fra årets første kvartal ifølge Gallup.

Grunden til, at det er Canal 9, der har rettighederne til at vise kampen og ikke TV2 eller DR, er, at det er islændingene der har rettighederne til kampen, og de kan derfor sælge til hvem de vil i Danmark. Og hos DBU forklarer pressechef Lars Berendt, at der ikke er meget at stille op fra fodboldforbundets side.

- Vi ejer kun rettighederne til kampene på dansk grund, og dem har vi valgt at sælge til TV2, så flest mulige danskere skal kunne se kampen. Jeg har allerede nu modtaget vrede mails fra folk, og der er jo bare at sige, at vi kan altså ikke gøre noget, siger Lars Berendt til ekstrabladet.dk

Dermed er der altså mange danskere, der skal finde alternative løsninger, hvis de vil se det folkelige danske fodboldlandshold møde Island på lørdag klokken 20.40.

Læs også: Ny FCK'er ude mod Danmark

Hvad er din plan? Hvor skal du se ned? Eller dropper du kampen, fordi du ikke kan tage Canal 9?

0 kommentarer
Vis kommentarer