Helles momsfidus koster Danmark 24.480

Hvis Helle Thorning havde leaset en bil af et dansk leasingfirma, havde Danmark været 24.480 kroner rigere. nationen! kalder hende en dobbeltmoralsk hykler

Hvis alle gjorde som Helle, vilel Danmark gå fallit, skriver nationen!-medlem Stigg J. (Foto: Rene Schütze)
Hvis alle gjorde som Helle, vilel Danmark gå fallit, skriver nationen!-medlem Stigg J. (Foto: Rene Schütze)

Det vælter fortsat ind med kommentarer til artiklen 'Helle udnytter momsfinte', og bortset fra de få, der synes det er helt fint, at Helle - for at spare ca. 163 kroner pr. måned - har valgt at lease en tysk bil, så kan kommentarerne ifølge Palle A. deles op i to grupper:

Helle's moral er ikke en statsminister værdig
- 'Kategori 1: Helle var helt fint klar over, at hun benyttede sig af et moms-trick, hun selv ønsker at lukke via lovgivning. Vi kan kalde denne kategori for 'Helle har ikke moral en statsminister værdig.'

Helle er for dum til at styre et land
- Kategori 2: Helle har kigget på kontrakten - uden at læse den, bare spottet prisen og tænkt 'NØJ, hvor er det billigt ... meget billigere end de andre jeg har sammenlignet med. Og der stikker helt sikkert ikke noget under!' Vi kan kalde denne kategori for 'Helle er for dum til at styre et land - og bør måske få tjekket, om hendes iq overhovedet rækker til at opretholde autonome kropsfunktioner', skriver Palle A.

Tænk hvis alle gjorde som Helle
Anton S. konstaterer at 'Helle går virkelig langt for ikke at bidrage til den velfæld som hun pipper løs om' og Stigg J. synes hun burde fremstå som 'et godt eksempel og ikke omvendt':
- Hvis alle vælgere fulgte hendes eksempel, så ville Danmark gå fallit, skriver Stigg J.

Statskassen mister 24.480
Det er ellers ikke meget S-formand Helle Thorning-Schmidt personligt sparer ved at lease bil hos Fleggaard i Tyskland. Hendes månedlige ydelse er cirka 2750 kr. pr. måned i tre år. Og indregnes hendes førstegangsydelse på godt 23.000 kroner i den månedlige ydelse, så bliver leasingbetalingen på 3400 kroner. Heraf udgør momsen 680 kroner.

163 kroner pr. måned
Ved at lease bilen de facto i Tyskland sparer Helle forskellen mellem den danske moms på 25 procent og den tyske moms på kun 19 procent. Helles besparelse er beskedne 163,2 kroner pr. måned svarende til 5.875,2 kroner over tre år.

Tabet for den statskassen er dog markant højere: Den danske fælleskasse mister det fulde momsbeløb på 680 kroner pr. måned – svarende til 24.480 kroner.

På nationen! har Steffen Poulsen oprettet sagen 'Helle T. - Grisk når det gælder!'. Foreløbig støtter 15 nationen!-medlemmer sagen.

Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen