'For mig er tv-studiet en teater-scene og Danmarks Radio det Kongelige Teaters allernyeste scene'.
Sådan åbner forfatter og debattør Carsten Jensen op for sin bandbulle: 'Der er noget galt i Danmark: Det første offer', en af i alt seks små film, der for tiden sendes på DR2.
Se også: Journalist Bo Elkjær interviewer Anders Fogh om Irakkrigen
Kritiserer Kim Bildsøe
Programmet har givet masser af debat allerede før det blev sendt, da DR2 redaktør Arne Notkin, krævede at de seks minutter fra Jensens hånd skulle efterfølges af en debat i studiet, noget Carsten Jensen ikke var meget for.
- Carsten Jensen har lavet et spin omkring sig selv og sin egen spidse næse. Det var hele tiden meningen at der skulle være debat efter alle programmerne, men det ville Carsten Jensen ikke være med til, siger Arne Notkin i dag til nationen!
Jensens program indeholder en række voldsomme angreb på netop Danmarks Radio og især værten Kim Bildsøe Lassen, for at være rene mikrofonholdere i forhold til Fogh-regeringens håndtering af Irak og Afghanistan-krigen.
Kaminpassiar
Carsten Jensen kalder blandt andet et Bildsøe-interview med Anders Fogh for en 'kaminpassiar mellem to gentlemen'.
Jensen fremhæver også et interview med den Iranske præsident Ahmadinejad, og det er da også vanskeligt at tage Kim Bildsøe alvorligt, når han åbner interviewet med at spørge diktatoren om, hvad han laver med sin familie på en almindelig aften, om han ser film eller går en tur?
Journalisten som tyende
Men det er ikke kun journalisternes skyld. Magthaverne, personificeret ved Bertel Harder, beskyldes også for at behandle kritiske journalister som 'tyende'.
Jensens hovedærinde er at gøre opmærksom på, at Danmark deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak fandt sted på et forkert grundlag.
'Lad os alle sammen folde hænderne og bøje hovedet. I skam!', slutter han af.
Programmet sendes igen på DR2 den 29 maj. Med debat bagefter, men uden Carsten Jensen, der kke har ønsket at deltage. Istedet deltager nyhedschef i DR Ulrik Haagerup.
Skal Danmarks Radio, Anders Fogh Rasmussen og Kim Bildsøe skamme sig?