Mejlhede: Kvalme af kliché-journalistik

Inden jeg nu stemplets som en ulidelig snob, så lad mig slå fast: Jeg har intet mod solskin, sang, smil, campister og kolonihaveejere

Lotte Mejlhede. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Lotte Mejlhede. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

DER ER FOLK, der er gode til smalltalk. Der er folk, der hader det. Og så er der medierne, der smækker det i hovedet på sagesløse læsere, seere og lyttere i tide og utide. Jeg har nået kvalmegrænsen og kan fuldstændig tilslutte mig følgende humoristiske svada, som en nordjyde sendte til seernes redaktør på TV2:

’Jeg kan heller ikke styre mig i år angående årets tåbelige føljeton om bøgens udspring  …Tag dog en anden plante en gang imellem. Jeg vil gerne foreslå mælkebøtten, guleroden eller kartoflen  ... For øvrigt interesserer bøgen os ikke heroppe. Det er en plante, som kun interesserer køvenhavnere, og det er nok, fordi I ikke kan få skidtet til at gro derovre i alt krudtslammen fra Svenske-krigene.’

SEERENS OPRÅB KOM efter en uge, hvor medierne gik amok over, at solen endelig skinnede på Dannevang. Og jeg må gribe i egen barm, for ud over den evindelige bøg var TV2/Nyhederne bl.a. på camping-reportage, hvor vi – i hvad der føltes som uendelige minutter – skulle høre, hvorfor campisterne syntes, det var dejligt at campere – afsluttende med det obligatoriske skåååål.

Videre gik det til en afmelding, hvor glade forældre og børn på skift sang en sætning i ’Jeg ved en lærkerede’.

Og da jeg tændte for radioavisen, var der sandelig en reportage fra en kolonihave, hvor mere eller mindre beduggede danskere fortalte, at de nød livet og skulle ha’ ’skidne æg’ til påskefrokosten. Det eneste spørgsmål fra journalisten, der var klippet ind, lød: ’Hvad betyder det, at I kan sidde udenfor?’ Hvad tror I svaret var? Der er en præmie til den, der gætter forkert!

Det er forudsigelig, ligegyldig kliché-journalistik.

INDEN JEG NU STEMPLES som en ulidelig snob, så lad mig slå fast: Jeg har intet mod solskin, sang, smil, campister og kolonihaveejere – heller ikke i medierne. Jeg camperer selv og har f.eks. i denne avis beskrevet en lang rejse på hjul med familien. Og i min nære omgangskreds findes der såmænd det sødeste, rosa kolonihavehus.

Jeg har heller ikke noget imod blød journalistik. Men kravet er, at det leveres med pointe, pudsighed og elegance.

Jeg husker tydeligt et TV2-indslag om snerydning, som i den grad har lagret sig på nethinden. Der var nemlig tænkt over tingene.

Vinklen var: Uge efter uge med sne når man ejer en hjørnegrund. Vi fulgte snerydningshelvedet på en villavej med de mest finurlige og jaloux kommentarer om genboens motoriserede snerydder – lige indtil den gik i stå. Det var SÅ morsomt og herligt fortalt.

EN ANDEN MINDEVÆRDIG blød sag var en afmelding på TV2/Nyhederne for mange år siden, hvor Falck var tilkaldt med stor bil, kran og stige, fordi en huskat havde forvildet sig op i et skræmmende højt træ og tilsyneladende ikke kunne komme ned til menneske-kattemors store bekymring.

Men da Falck-manden endelig var hejst til tops og forsigtigt rakte ud efter det stakkels kræ, sprang katten uden hjælp og uden problemer ned ad stammen. Bedre fås det ikke – en Storm P-historie fra virkeligheden!

Lad os dog huske det, næste gang bøgen springer ud i krudtslammet fra Svenskekrigene.


0 kommentarer
Vis kommentarer