Sexistisk overfald på linjedommer?

Cardiff Citys Kevin McNaughton løb ind i den kvindelige linjedommer Sian Massey - og tv-seere mener det var med vilje

Soian Massey er igen på forsiden af aviserne. (Foto: AP)
Soian Massey er igen på forsiden af aviserne. (Foto: AP)

- For mig ser det forsætligt ud. Hvis det havde været et uheld, havde han nok sagt undskyld. Respekt til pigen for at rejse sig op med det samme, og McNaughton burde skamme sig og få karantæne i 5 kampe.

Sådan skriver en forarget 'andyf_us' på The Suns hjemmeside, og han er langtfra den eneste, der mener, at Cardiff Citys 28-årige angriber Kevin McNaughton helt overlagt fældede den kvindelige linjedommer Sian Massey i mandagens opgør mod Middlesborough. Der iøvrigt endte med nederlag til Cardiff på 0-3.

Hun har fundet sig i meget
Netdebatøren 'GOWoman' fortsætter:
- Man kan ikke engang kalde ham en sportsmand. Han er usportlig og han er u-mandig. Den kvinde har måtte finde sig i meget, og jeg håber virkelig, at der er nogle gentlemen, der støtter hende.

Sian skyld i to fyringer
'Det er ikke første gang at Sian Massey er på forsiden af aviserne. I januar var hun årsag til at to Sky News-kommentatorer blev fyret, da de under Wolverhamptons kamp mod Liverpool om liniedommer Sian Massey, kom med følgende udtalelse:

- Nogen burde gå ned til hende og forklare offside-reglen.

Du kan se episoden på thesun.co.uk.

0 kommentarer
Vis kommentarer