Den 'abekat' skal da have en banan

En gåtur med to-årige Samuel endte i et racistisk overgreb i Vejle. Læs Anne K. Thompons opråb 'Racisme i fuld dagslys'

- Pyha. Jeg fik helt bræk fornemmelser! Hvor er det bare nogle meget små og uhyggeligt dumme iskolde mennesker, som kan finde på at opføre sig sådanne :-( Øv!

Sådan skriver blog-vennen Lykke, der er en af de rigtigt mange, der har reageret på den meget personlige beretning, Anne K. Thompson har lagt ud på sin blog

Det, der giver Lykke brækfornemmelser, og som ryster og chokerer mange andre, er at Anne på en spadseretur med sin 2-årige søn Samuel, forleden blev groft forulempet af et par vaskeægte danske racister.

Samuel er nemlig sort, adopteret fra Sydafrika, og Anne beskriver oplevelsen således på bloggen:

- Igår var det mig, der hentede Samuel fra vuggestuen. Vi havde købt is, vi skulle spise i haven og småsnakkede som på en almindelig tur hjem, da der fra bilkøen ved siden af os, pludselig blev råbt temmelig højt.

Se den der
- En ung mand hang med overkroppen ud af vinduet på den bil, han var passager i og pegede hen på os. 'Se den der' råbte han. 'Der er også én'.

- Han retter så henvendelse til mig, der fuldstændigt paf går i stå midt på fortovet, da han siger: 'Hvad er det for én, du har der? Er det en hun eller en han?'

- Min mund kan ingenting og det er som om, min hjerne har svært ved at absorbere meningen med det, han siger. Jeg hører ordene, men meningen trænger lissom ikke igennem.

- Jeg vågner op ved, at en banan lander foran os, ledsaget af beskeden om, at 'Den kan du jo give til din abekat.'

Hvad vill e du have gjort, hvis de havde været ude for, eller overværet, sådan en episode?

Anne gik hjem med ondt i maven, og fik senere samlet sig sammen til at gå til politiet:

- Ikke fordi, jeg nødvendigvis mener, at de skal straffes, men mere fordi, jeg gerne vil have, at det bliver registreret, at den slags foregår, siger Anne til nationen!.

Betjenten havde aldrig hørt om det
Det store spørgsmål, Anne og de mange andre, der har læst om 'banan til avekat'-episoden, tumler med, er - hvad i alverden får voksne mennesker til at angribe et 2-årigt barn på den måde. Foregår det en masse steder, hver dag, og lader folk det bare passere, eller er der tale om en helt ekstreordinær oplevelse?

- Betjenten, jeg talte med, havde aldrig før hørt tale om, at små børn er mål for racisme. Men spørgsmålet er jo, om det er første gang det sker, eller om andre bare ikke har anmeldt det. Det eneste, der skal til for, at ingen ved den slags sker er, at vi ikke siger noget. sidste den slags truende adfærd skal få os til er, at lade os isolere!, slutter Anne sin blog.

Anne er klar over, at der er nogen, der synes det er OK, at kalde en 2-årig dreng fra Sydafrika for en avekat, men det gør hun absolut ikke, og det er derfor hun står frem. Hun havde - som del af adoptionen - gennemtænkt, hvordan hun ville håndtere, at Samuels jævnaldrende kunne bruge hans hudfarve i en mobbe-situation, men at det første angreb kommer fra 2 voksne mennesker, giver hende en syg fornemmelse i maven.