Don Ø: S burde fyre Sass og Wammen

Hykleriet blandt de politikere, som galper op om kvotekvinder, er til at tage og føle på

Flemming Østergaard. (Foto: Linda Johansen)
Flemming Østergaard. (Foto: Linda Johansen)

JEG SER, at visse folketingsmedlemmer og EU-kommissærer forlanger, at der skal være mindst 40 procent kvinder i danske virksomheders bestyrelser. Her er et lige så fornuftigt forslag:

Mindst 40 procent af alle luftkaptajner skal være kvinder – for det er i dag et mandsdomineret fag. Det vigtigste krav, som fremover skal stilles til SAS, er selvfølgelig, at nye piloter skal være kvinder. Skal de have fløjet før? Nej, det er ligegyldigt – bare opfyld kvoten. Skal de kende til ledelse i en krisesituation? Nej, det er lige meget – bare opfyld kvoten.

ENHVER kan forstå, at det er ren volapyk, at to ud af fem kaptajner af princip skal være kvinder. Hvorfor pokker kan politikere så ikke se, at det er lige så tosset at lovgive om, at mindst to ud af fem i en erhvervsbestyrelse skal være kvinder. Ville du som ansat i en virksomhed ikke håbe, at de øverste ansvarlige er valgt, fordi de er bedst? At de har erfaring i at lede, at læse et regnskab, at lægge en salgsplan? Præcis som du vil foretrække, når du er i et fly, at piloten er valgt, fordi han eller hun er den dygtigste?

JEG HAR – selvfølgelig – intet mod kvindelige chefer; men det er tåbeligt, hvis man vil tvinge antallet af kvinder i bestyrelser op med nye love. Enhver virksomhed har brug for den bedste bestyrelse og direktør – og hvis det betyder, at de alle sammen er mænd, så må det være sådan. Hvis politikere vil opsætte kønskvoter for bestyrelser, sætter de vores konkurrenceevne og dermed velfærd over styr.

Der findes mange dygtige, kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men endnu ikke så mange i de store selskaber. Hvorfor ikke? Fordi det kræver en relevant uddannelse, årelang ledererfaring og bestyrelseserfaring i mindre selskaber. Udviklingen går imidlertid den rigtige vej: Piger uddannes mindst lige så godt som drenge, der ansættes flere kvinder i lederjob – og derfor kommer der også snart stadig flere i direktionerne og dernæst i bestyrelserne. Kvalifikationer tæller.

JEG SIDDER fortsat i en del bestyrelser og ved, hvor mange kræfter vi bruger på at sikre den rette sammensætning. Hvis et medlem med særlig viden om markedsføring træder ud, leder vi efter den bedste inden for samme felt som afløser. Sådan skal det være. Kvinder kan være lige så dygtige topchefer som mænd. Men det duer ikke at ansætte en kvinde, hvis ikke hun er den bedste. Hverken for virksomheden eller for den kvinde, som véd, at hun kun fik jobbet, fordi alle mandlige konkurrenter blev sorteret fra!

HYKLERIET blandt de politikere, som galper op om kvotekvinder, er i øvrigt til at tage og føle på: Socialdemokratiets partiledelse består af 25 procent kvinder. Så næstformand Nicolai Wammen må ud! Partiets gruppebestyrelse tæller 33 procent kvinder. Ud med Henrik Sass Larsen! SF’s formand, næstformand og gruppeformand er alle mænd. Ud med Ole Sohn!

Partierne kan altså ikke selv leve op til deres kvotekrav til andre. Hvorfor ikke? Selvfølgelig fordi de har gjort ligesom en virksomhed – valgt dem, som de lige nu mener er bedst kvalificerede til at lede. Sådan skal det også være.