'Gelwan E': Kan du løse koden?

I weekenden har ukendte gerningsmænd malet grafitti på det, man kalder danmarks dåbsattest, Jellingestenen. Ordet var: Gelwan E

Her er Jellingestenen i computeranimeret original - FØR grafitti-hærværket.
Her er Jellingestenen i computeranimeret original - FØR grafitti-hærværket.

25 centimeters høje bogstaver med ordet: 'GELWAN E' blev skrevet på den største af de gamle sten, der omkring år 965 blev rejst af Harald Blåtand.
Også den mindre sten, Gorms sten, et jernkors, der står ved monumenterne, samt kirkedøren til Jelling kirke var der sprayet på.

Respektløst
- Det er klart, at når der er tale om vores allesammens historiske mindesmærker, så gør vi os ekstra umage for at finde frem til gerningsmændene. Det er en decideret idiotisk handling, og jeg tror ikke engang, at den slags vil vinde respekt i graffiti-kredse. Tværtimod. Det er respektløs, siger politikommissær Hans Hoffensetz, der er sektionsleder i efterforskningsenheden i Vejle Politi, som Jelling hører under.

Hvad? Hvem?
Men hvad betyder Gelwan E - eller måske Gelwane? Søger man på nettet får man umiddelbart meget perifere svar - der er flere der hedder Gelwane på Facebook, men de virker ikke som nogen der kunne have noget med hærværket at gøre?

Hvem eller hvad er Gelwan E? Ved du noget? Har du et gæt? Skriv herunder!

0 kommentarer
Vis kommentarer