Mange børn i biffen for at se Klovn

nationen! diskuterer Klovns aldersgrænse på 11 år - og undrer sig over de mange børn der er i biografen for at se klovn

- Jeg har ærlig talt svært ved at se, hvad en 11-årig får ud af filmen, men det må folk selv styre. Jeg var overrasket over antallet af børn derinde, hvor jeg så den, da jeg ikke betragter den som en børnefilm - tværtimod!

Sådan skriver nationen!-medlem Ronny L. i en kommentar til 'Klovn' er en pornofilm, hvor læge og børnebogsforfatter Vibeke Manniche, kritiserer aldersgrænsen på 11. år med ordene:
- Filmen er al for stærk kost for børn. Aldersgrænsen på 11 år er dybt forkastelig, siger Vibeke Manniche.

I en afstemning svarer 24 procent, at en aldersgrænse på 11 år er for lav, mens 56 procent synes at man burde være fyldt 15 før, man begiver sig ind i biografen for at se Casper og Franks pinligheder. 20 procent mener endda, at filmen burde rubriceres som porno, med en aldersgrænse på 18 år.

Sandra H. - som har set filmen uden sine 2 børn på 13 og 11 år - skriver:

- Jeg gik derfra og var glad for jeg ikke havde taget mine børn med.. Men der var da nogle klassekammerater til min største der også var derinde...

Sandras konklusion lyder:
- Pornofilm: NEJ slet slet ikke....Grænseoverskridende: JA på den fede måde :-D

Men hvad mener du? Må dit barn på 11 eller 13 år se Klovn?

nationen!-medlem Jesper A. undrer sig over den debat lidt nøgenhed og sex-scener kan afstedkomme:

- Jeg vil aldrig holde op med at undre mig over at folk bliver forargede over sex og bare kroppe. Det er jo helt i orden at vise virkelig død og lemlæstelse på tv. Fatter simpelthen ikke at sex kan være mere tabu end krig og vold.