Ferieminister Lene gjorde det umulige

Hvad betyder de arktiske egnes fremtid, når Mallorca kalder? Lene E fortjener en nytårstorsk af de helt store

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
I begyndelsen af året forudså Ekstra Bladets Hans Engell, at Lene Espersen ville nappe udenrigsministerposten, når Lars Løkke satte et nyt ministerhold. Som Hans Engell forklarede:

’I dagens politik er det næsten umuligt at blive upopulær som udenrigsminister.’

En måned senere var Lene Espersen udenrigsminister, og kort tid efter havde hun gjort det umulige  ...

Lene Espersens forgænger som konservativ leder, Bendt Bendtsen, blev lettere hånligt kaldt ’Mr. 10 procent’. Partiet burde naturligt have en langt større vælgeropbakning, mente medlemmerne.

Ingen kalder vist i dag Lene Espersen ’Mrs. 5,6 procent’, men det er nok, fordi det lyder lidt umusikalsk, for navnet ville ellers være helt dækkende for tingenes tilstand.

Ferie på Mallorca
En af Lene Espersens første handlinger som nyudnævnt udenrigsminister var at droppe et topmøde med sin amerikanske kollega, Hillary Clinton. Også Ruslands, Canadas og Norges udenrigsministre deltog i mødet, men Lene Espersen havde vigtigere ting for.

Hvad betyder de arktiske områders fremtid, når man har reserveret plads ved poolen på Mallorca? Som hun forklarede til TV2:

– Jeg tror, rigtig mange børnefamilier er enige med mig i, at der skal være plads til ferie med familien.

Muligvis, men ingen havde tvunget Lene Espersen til at tage tjansen som udenrigsminister. Tværtimod. I hvert fald Per Stig Møller, som hun møvede ned af pinden, var mest imod. Hvorfor tog hun jobbet, hvis hun ikke ville passe det?

Skingert vrøvl
Selv Dansk Folkeparti var mut. Lene Espersen kaldte først partiets kritik ’skinger’ og ’noget vrøvl’. Så tog Lars Løkke hende i enrum og forklarede, hvem det var, der holdt hende på ministertaburetten, og så var hun pludselig utroligt lydhør over for kritikken.

Beklage ville hun dog ikke og heller ikke høre tale om, at hun havde dummet sig. Men hun syntes, at sagen var ’ærgerlig’. Et greb, hun kan have lært af Inger Støjberg.

Først to måneder senere – efter drastisk dykkende tal i meningsmålingerne og pres fra baglandet – krøb Lene Espersen til korset:

– Jeg har haft mulighed for at lægge den nordjyske stædighed bag mig. Det var forkert ikke at rejse til Canada. Det er den dummeste beslutning i mit politiske liv.

Konkurrencen er dog hård. For eksempel var det heller ikke begavet at lyve i Folketinget. Det gjorde Lene Espersen, da hun påstod, at den konservative gruppe selv havde regnet ud, at privathospitalerne blev overbetalt.

Talentmassen i den konservative folketingsgruppe in mente lød det da heller ikke ret troværdigt, men da løgnen blev afsløret, erklærede hun frejdigt:

– Når man er nede i folketingssalen, må en minister vælge at svare, som man vil.

Gigantisk gynter
Det afslørede, at den fhv. justitsminister enten ikke kendte loven om ministeransvar eller var ophøjet ligeglad med den. Af den fremgår det nemlig, at en minister skal straffes, hvis ministeren ’giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger’. Igen tog det en rum tid, inden hun kunne få sig selv til at beklage, men da hun havde gjort det, kunne hun med Dansk Folkepartis hjælp nøjes med at blive udstyret med en gigantisk gynter.

Jeg kunne blive ved, men der er ikke plads.

Nogen bliver Ekstra Bladets Nytårstorsk på grund af én, meget stor brøler – andre på grund af et lang sejt træk med små dumheder drysset ud over året.

Lene Espersen står for en imponerende kombination af de to metoder. Hun fortjener en torsk, men det gør kandidaten i morgen godt nok også.