Er kendis-smykkemageren en svindler?

Dansk smykkefirma anklager Jannik Orlander for at have kopieret deres design

Ifølge smykkefirmaet Shamballa har Jannik Orlander tyvstjålet deres design. (Foto: Gregers Tycho)
Ifølge smykkefirmaet Shamballa har Jannik Orlander tyvstjålet deres design. (Foto: Gregers Tycho)

I weekenden kunne Ekstra Bladet bringe succes-historien om danskeren Jannik Orlander, som har skabt sig en million-karriere i Hollywood ved at kreere såkaldte Nialaya-armbånd med spirituelle sten.

I følge smykkemageren selv opstod ideen til armbåndene, da han var på en dannelsesrejse i Indien efter at være gået fallit med et Hollywood-magasin. I Indien mødte han en shaman, der fortalte om sten med en spirituel effekt. Jannik tænkte, at der da måtte være marked for at lave smykker af disse sten, og derfor sprang han ud som smykkedesigner, da han vendte tilbage til Hollywood. Resten af historien lugter langt væk af succes: Jannik har tjent styrtende med penge, alle kendisserne bærer hans designs, og så har han fået sig en lækker playboy kæreste.

Jannik skal stævnes
Desværre ser det ud til, at lykken ikke varer ved. Den danske Hollywood-beboer bliver stævnet af det danske smykkefirma Shamballa Jewels, der hævder, at Jannik har tyvstjålet deres smykkedesign, som var på markedet flere år, før Jannik kom til.

- Vi har flere gange forsøgt en konstruktiv dialog med Jannik Olander, hvor vi blandt andet har gjort opmærksom på vores designbeskyttelse, men forgæves. Derfor går vi nu rettens vej, siger Mads Kornerup, der er medejer af Shamballa, i en pressemeddelelse.

Ifølge Shamballa er designkopieringen begyndt, efter at firmaet sendte annoncemateriale til magasinet Skyblue, som Jannik Olander står bag.

Stævn supermarkederne
nationens medlemmer kan også godt se ligheden mellem armbåndene. Dog bliver det påpeget, at Jannik er langt fra den første, der har kopieret de populære armbånd.

- Så Shamballa stævne alle og enhver. I diverse supermarkeder etc. kan man finde poser med de perler, der til forveksling ligner de dyre, og så kan man selv lave dem magen til Shamballa, og hvem der ellers mener de har eneret. Min svigerinde er da flittig smykkedesigner i sin fritid, så jeg har da også nogen der ligner, skriver Pia C.

Tag et kig på billederne til højre og vurder, om du tror Jannik er en svindler.

1 af 3 Her ses det oprindelige Shamballa armbånd. (Foto: PR foto)
2 af 3 Sådan ser Jannik Orlanders Nialaya armbånd ud. (PR foto)
3 af 3 Ifølge smykkefirmaet Shamballa har Jannik Orlander tyvstjålet deres design. (Foto: Gregers Tycho)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen