Hvad ville du gøre, hvis du vandt en milliard?

En heldig person har lige vundet den hidtil største lotto-gevinst i Storbritanniens historie. Kan vinderen mon administrere de mange penge?

Hvad ville du bruge din nye formue på som nybagt lotto-vinder? (Foto: Henning Hjort)
Hvad ville du bruge din nye formue på som nybagt lotto-vinder? (Foto: Henning Hjort)

Storbritaniens største lotto-vinder er fundet. Sådan lød meldingen i går, efter rygterne har svirret i en lille uges tid om, hvem denne heldige mand eller kvinde mon kunne være. Spørgsmålet er endnu ikke blevet besvaret, men en talsmand fra lotteri-selskabet Camelot har nu bekræftet, at vinderen meldte sig selv i går.

- Kuponen er godkendt, og præmien er blevet udbetalt. Indehaveren af kuponen overvejer i øjeblikket, hvorvidt vedkommende vil træde frem for offentligheden eller ej. Hvis vinderen forbliver anonym, så bliver der ikke afsløret flere detaljer - heller ikke stedet, hvor den vindende kupon er købt, sagde en talsmand for det britiske lottoselskab i går.

Med den nye gevinst bliver vinderen den 589. mest velhavende person i Storbritannien, hvis vedkommende ellers tager hele gevinsten selv. Lige meget hvad, må man håbe, at vinderen kan formå at administrere den nye titel som milliardær bedre, end tidligere vindere har gjort det.

Fra skraldemand til mangemillionær
I 2002 vandt den 19-årige skraldemand, Mikey Carroll, fra England den nette sum af 82 mio. kroner. I dag er alle pengene brugt, og Mikey har ikke en rød reje. Kort efter han var blevet mangemillionær blev han storforbruger af heroin og kunne sniffe for 17.000 kroner om dagen. Kæresten skred med deres lille nyfødte barn, og Mikey fik dermed også et stort forbrug af købesex. Guldkæder var også noget, der fik mangemillionæren til at lange penge over disken, og han brugte således 1,7 mio. kroner på det ædle metal.

I dag lever Mikey i et lille hus uden hverken penge eller kæreste. Han mener dog, at han er lykkeligere undr disse omstændigheder, end da han havde oceaner af penge.

Hvad ville du bruge pengene på, hvis du vandt en milliard?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere