Politi: Rockere ingen adgang til motor-fest

Politiet har forbudt de to biker-klubber Hells Angels og Bandidos til Racedays hos Mosten MC i Allingåbro

Rock'n Roll, letpåklædte piger og potente maskiner. Men ingen rockere, tak, siger politiet.
Rock'n Roll, letpåklædte piger og potente maskiner. Men ingen rockere, tak, siger politiet.

I 2007 satte man verdensrekord ved Mosten Raceday, hvor 90 motorcykler brændte dæk af samtidig. Der var sikkert rockere blandt publikum. Men Det bliver der ikke i år.
Østjyllands politi mener nemlig ikke at medlemmer af Bandidos og Hells Angels skal have lov til at tage til 'Raceday' hos Mosten MC. 'Raceday' beskriver sig selv som en weekend med 'kolde øl, Fuel Girls, masser af Dragracing, fede Rock bands og flyshow og meget mere'. Der konkurreres i såkaldt TopFuel-racing for biler og motorcykler. Men Bandidos og HA er altså ikke velkomne.

Trusselsvurdering
- Forbudet skyldes den generelle trusselsvurdering. Vi kan ikke acceptere den risiko, der er i øjeblikket på grund af bandernes indbyrdes stridigheder, siger vicepolitiinspektør Bent Preben Nielsen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen.dk.
Arrangørerne fra Mosten MC synes politiet overreagerer.

De kommer for at hygge
- Rockerne er kommet hos os i årevis uden problemer. De kommer for at hygge sig, og herude er der en gensidig respekt grupperingerne imellem. Vi er også i dialog med rockerne, der er kede af politiets beslutning. Enkelte af dem siger, at de jo nok selv har været ude om det, siger Hans Jørgen Hitz fra Mosten MC, der anslår, at Racedays får godt 500 færre besøgende på grund af forbuddet.
Mange vil nemlig vælge at blive hjemme i sympati med rockerne, mener Hans Jørgen Hitz.

Gør det for at genere
- Det er ærgerligt, at politiet tager sådan på vej, fordi rockerne har problemer indbyrdes. De bruger denne lejlighed til at genere rockerne, fordi de ved, at rockerne gerne vil komme her, siger Hitz.
Politiets forbud har hjemmel i politiloven, hvorefter politiet kan nedlægge et sådant forbud med henvisning til bl.a. den offentlige sikkerhed.
Fornylig blev 40 HA-rockere på sightseeing på Strøget smidt væk af politiet.

'RaceDay' starter i dag og giver den fuld gas frem til den 5. september.

Er det chikane, når politiet forbyder rockere at deltage i sådan et arrangement?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen