Annonce:
Annonce:

Sverige: Her kan alle se hvad du stemmer

De svenske aviser har lave forventninger til, hvad deres læsere kan tåle at få at vide, og censur giver sådan en tryg fornemmelse, vrisser Hans Bjerregaard

Hvert parti har sin egen stemmeseddel i Sverige. Det betyder, at alle i praksis kan se, hvem du stemmer på. (Foto: AP)
Hvert parti har sin egen stemmeseddel i Sverige. Det betyder, at alle i praksis kan se, hvem du stemmer på. (Foto: AP)
Annonce:
Følg nationen!

' DANMARK – ett förgiftat rike.'

Sådan lød overskriften på en leder i den svenske avis Aftonbladet i begyndelsen af juli. Ifølge lederen råber vi danskere fra 'en fremmedfjendsk afgrund', 'i Danmark gælder Dansk Folkepartis brune linje over det hele', og den ophidsede skribent sluttede med et hyl:

'Danskjävlar!!!'

Dagen efter bragte kulturavisen Ekstra Bladet et svar.

Læs: Et forgiftet rige

Vi påpegede på civiliseret vis nogle fejl i den svenske skribents mangel på argumentation og demonstrerede, at vedkommende åbenbart ikke havde den store indsigt i emnet. Med en omskrivning af den amerikanske sangskriver Randy Newmans ord erkendte vi, at Pia Kjærsgaard nok er en idiot, men hun er vores idiot. Og så vendte vi os til, hvordan det svenske folkestyre har det:

Annonce:

'SVERIGE har endnu ikke indført ægte demokrati, og svenskerne har endnu til gode at opleve frie og demokratiske valg. Når der er riksdagsvalg i Sverige, så foregår det på en måde, som vi ellers kun forbinder med bananstater. For at afgive sin stemme på et parti skal man i fuld offentlighed tage en seddel fra ens foretrukne parti og lægge den i stemmeurnen. Valgdistrikterne i Sverige er små, de fleste kender hinanden, så hemmelig afstemning er en umulighed.

Valgobservatører fra FN ville sikkert være ret negative over den model.'

SÅ SKETE der noget overraskende – nemlig ingenting.

Normalt når et skandinavisk dagblad skriver kritisk om et af nabolandene, så er der svar på tiltale. Sædvanligvis ville Aftonbladet svare igen, og så ville tiden gå så godt. Men ikke i dette tilfælde, altså. Kritikken af det svenske valgsystem blev end ikke refereret, så Aftonbladets læsere ved slet ikke, at den blev rejst.

Skriv et læserbrev til Ekstra Bladet

Nu kan man selvfølgelig forestille sig, at Aftonbladet bare havde vigtigere ting at beskæftige sig med den dag. En alvorlig eksplosionsulykke med en dåse surströmming, Zlatan Ibrahimovic med en tilbagevenden til eller afsked med det svenske landshold, en væltet elg eller lignende.

Men der kan være en anden forklaring.

Annonce:

MORTEN MESSERSCHMIDT (DF) foreslog sidste år, at der sendes valgobservatører til det svenske riksdagsvalg til september. Forslaget blev ignoreret af de svenske medier.

Noget lignende er utænkeligt i Danmark. Rejser en udenlandsk politiker kritik af Danmarks demokratiske indretning, vil den blive refereret vidt og bredt. Sandsynligvis latterliggjort, helt sikkert refereret.

De svenske medier lod befolkningen i uvidenhed.

Men Morten Messerschmidts idé fik valgeksperterne Birgitta Wistrand, fil.dr. ved Uppsala Universitet, og Jørgen Elklit, professor ved Aarhus Universitet, til at studere Sveriges valgsystem, og det viste sig til deres overraskelse, at der faktisk er noget at komme efter. Svenske valg kan ikke ubetinget betegnes som 'frie og retfærdige'.

GALT NOK i sig selv, men det bliver værre. Wistrand og Elklit beskrev deres konklusioner om det svenske valgsystems demokratiske svagheder i en lille debatartikel, som de sendte til de fire store, svenske aviser.

Annonce:

Alle fire afviste indlægget. De manglede pladsen – der var nok også væltet en elg den dag – men Dagens Nyheter var ærlig nok til at tilføje, at indlægget måske også var 'for kontroversielt'.

For kontroversielt?! De svenske aviser har lave forventninger til, hvad deres læsere kan tåle at få at vide, og censur giver sådan en tryg fornemmelse.

Svenskernes valgsystem fungerer ikke optimalt. Deres medier fungerer til gengæld helt ad helvede til. Til sammen er det opskriften på et sygt demokrati.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: