Liberal Alliance er i øjeblikket i gang med et offensiv, der skal overbevise danskerne om, at det er dem, som skal være støtteparti for VK-regeringen efter næste folketingsvalg.
Og om det er et forsøg på at tiltrække stemmer fra Dansk Folkeparti, at Liberal Alliances nye forslag sagtens kunne være kommet fra Pia og kompagni, er ikke til at sige, men det skal nok få sat gang i debatten.
Betal selv
Liberal Alliance foreslår, at indvandrere ikke skal kunne få det gule sygesikringbevis og dermed gratis lægehjælp, de første syv år, de er i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge Ritzau.
Familiesammenførte og udenlandsk arbejdskraft skal i stedet påtvinges at tegne private sundhedsforsikringer for at få opholdstilladelse.
Vil have kloge hoveder
- Vi vil sikre os, at kun ressourcestærke indvandrere kommer til landet. Vi har brug for kloge hoveder, og de kan uden tvivl få en sundhedsforsikring af deres arbejdsgiver, så forslaget rammer ikke dem. Men Danmark kan ikke være socialkontor for hele verden, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll til ifølge Ritzau.
LAs forslag bliver mødt med positive tilkendegivelser fra Venstre og Dansk Folkeparti, men Konservative og Socialdemokraterne afviser begge forslaget.
Professor i socialret Kirsten Ketscher mener, at det kan blive svært at få gennemført forslaget.
Hvad mener du om forslaget?