Er Ferie-Lene og Gucci-Helle vor tids hekse?

'Mænd får kastrationsangst af stærke kvinder, der udfordrer dem i magtens arena', siger forfatteren Hanne Vibeke Holst.

Forfatteren Hanne Vibeke Holst mener at Gucci-Helle og Ferie-Lene er ofre for mænds kastraktionsangst. Her skriver hun autografer.
Forfatteren Hanne Vibeke Holst mener at Gucci-Helle og Ferie-Lene er ofre for mænds kastraktionsangst. Her skriver hun autografer.
- Når det gælder kvinder, straffes de meget hårdere(end mænd). Pressen går tættere på og er mere aggressiv over for kvindelige toppolitikere. Det kommer til at handle om hendes køn forklædt som karakter. Og kvinderne får rigtig svært ved at komme igen efter en fejltagelse, fordi de virkelig bliver trådt ned i skidtet, siger Hanne Vibeke Holst til Politiken, hvor hun i et langt interview forsvarer Lene Espersen og Helle Thorning-Schmidt.
Kvinder hun mener, er ofre for kvindehad og som udråbes til nutidens hekse.

Urgammelt kvindehad
Hun mener det ligger dybt i medierne, at gå efter kvinderne.
-Medierne elsker at eksponere smukke og fotogene kvinder som Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen...Under mediernes fascination ligger et urgammelt kvindehad og ulmer. Det slippes løs, når de her kvinder viser svaghedstegn og kommer i krise, siger Hanne Vibeke Holst.

Pia Kjærsgaard er seksuelt ufarlig
Pia Kjærsgaard tæller ikke rigtigt i Hanne Vibeke Holst teori. Hun er nemlig en moderfigur:
- Hun er en moderfigur, og så er hun meget folkelig. Man opfatter hende som en almindelig kvinde. Så er hun også ældre og seksuelt ufarlig, siger forfatteren.

Fordel at være kvinde
Bloggeren Niels Krause-Kjær er bestemt ikke enig.
- I dag er det en fordel at være kvinde i politik. I århundreder var det nærmest en diskvalifikation, så en smule omvendt kønsdiskrimination kan man som mand ikke med rimelighed klynke over. Villy Søvndal, Lars Løkke og Anders Samuelsen er således de eneste mandlige partiledere. Resten er kvinder, skriver han i sin blog på Berlingske Tidende.
- Selvfølgelig gik der selvsving i behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag og Lene Espersens engagement som udenrigsminster og partileder. Det er hverken første eller sidste gang, den slags sker. Men naturligvis er en statsministerkandidats skatteforhold og en udenrigsministers kompentence et offentligt anliggende, skriver han.

Hvad mener du? Er Thorning og Espersen 'de nye hekse, der skal brændes på bålet', som Hanne Vibeke Holst mener?
0 kommentarer
Vis kommentarer