'Arrividerci - ny italiensk fiasko'

nationenVM: Italienerne lignede ikke et hold, der gad vinde noget som helst

- Italiensk nedtur. Foto: Getty Images
- Italiensk nedtur. Foto: Getty Images

Italien

Arrivederci Italia - ny italiensk fiasko.

Det er svært at vinde fodboldkampe ved et VM, men det er endnu sværere, når landstræneren stiller op med middelmådige spillere, falmende stjerner og en tyrkertro på, at det hele nok skal gå.

Sådan vinder man ikke fodboldkampe, og slet ikke ved et VM! Der skal følelser, engagement, fight, vilje, overblik, teknik - og ikke mindst LYST til at vinde.

Lyst til at repræsentere nationens stolthed og farver, men det var præcis det, der manglede i kampen mod Slovakiet. De azurklædte spillere lallede rundt i et usandsynligt langsomt tempo, som får danske serie 4 spillere til at ligne Premier League-stjerner på doping - og en teknik, der får FC Zulu til at ligne superligaspillere.

Anden halvleg blev alligevel mere spændende end beregnet, men lige meget hjalp det. Slovakiet var skarpe og lukkede kampen med målet til 3-1 og selvom Quagliarella pyntede resultatet med et drømmemål, så var det for sent.

EM 2008, Confederations Cup og nu VM 2010. Så mange forventninger og ligeså meget fiasko!

Generationsskift nu! Grazie.

Det var dog det man kunne forvente, når de fleste af Italiens spillere kommer fra klubber som har haft en elendig sæson, nemlig Juventus og Milan.

Christian Cremonesi

Følg vores VM-eksperter her.



Slovakiet

Begge hold gik ind til dagens kamp, vel vidende at det var en knald eller fald kamp. En sejr var et must, hvis vi skulle holde liv i vores VM-drøm.

Da Vittek sætter bolden ind efter 25 minutter, begynder de fleste slovakiske for alvor at tro på det. Hvad alle havde opfattet som en utopi, virker pludselig realistisk.

73 minutter inde i anden halvleg gentager Vittek succesen og finder vej til målet endnu en gang.

Kampen afslutning var nervepirrende, fantastisk og uhyggelig – alt det, man kan forvente af en fodboldkamp.

Og vi klarede det!

Rasmus Rowbotham

Følg vores VM-eksperter her.

Italien

Christian Cremonesi

27 år

Lærer

Favoritspiller: Danielle De Rossi

Jeg voksede op i Milano et saksespark fra San Siro og oplevede VM i Italien i 1990 på tætteste hold. Italien er det hold, alle elsker at hade. Pomadehår-drengene spiller defensiv fodbold og slår hurtige kontraer for at afgøre de vigtige kampe. Sig hvad I vil om catenaccio-spillestilen, men det er arrogance på højt niveau.

I 2006 var jeg også ekspert for Ekstra Bladet, da Italien vandt VM. Jeg er noget mere kritisk overfor vores mandskab denne gang, der savner profiler som Balotelli, Cassano og Totti, men jeg håber alligevel, at De Rossis lederevner vil hjælpe Italien hele vejen til en finale. FORZA ITALIA!

Slovakiet

Rasmus Rowbotham

21 år

Engelsklærer i Kina

Favoritspiller: Martin Skrtel

’The Fighting Jondas’ er det første landshold fra Slovakiet i en VM-slutrunde siden opløsningen i 1993. Der er derfor store håb og forventninger til holdet og superstjernen Martin Skrtel. Forsvarsklippen fra Liverpool er en forhindring for enhver angriber og bliver kilden til Slovakiets videre avancement fra gruppespillet.

En anden grundpille er den kun 22-årige anfører Marek Hamšík fra Napoli, der leder holdet med stor autoritet både på og udenfor banen. Italien vinder nok gruppen, men spiller vi klogt, kan vi tage andenpladsen og nå til knockout-fasen, hvor alt kan ske.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen