'Nu slagter de Robert Green'

nationenVM: Den engelske tabloidpresse er en flok glubske hunde på jagt efter den engelske målmand, fortæller vores eksperter

- Robert Greens kæmpedrop kostede england sejren mod USA. Foto: AP Photo/Michael Sohn
- Robert Greens kæmpedrop kostede england sejren mod USA. Foto: AP Photo/Michael Sohn

England

Jeg stod på stadion med de øredøvende vuvuzela-horn og oplevede den meget unikke stemning. Engelske og amerikanske fans stod arm i arm på lægterne – det var meget, meget vildt!

Vi lagde hårdt ud med et godt mål af kaptajn Gerrard og en sprudlende offensiv, hvor Rooney var flammende farlig.

Robert Greens vanvittige drop var derfor første gang, der blev helt stille blandt de engelske fans. Vi var alle lamslåede – det var særdeles ufortjent.

Anden halvleg var et frugtesløst stormløb mod det amerikanske mål. Vi manglede den sidste skarphed, der er så afgørende for at vinde en fodboldkamp.

Jeg sidder derfor fuldstændig lamslået tilbage. Den engelske forbandelse lever stadig til slutrunder.

Nu skal det engelske hold rejse sig i samlet flok og stå sammen om den udfordring, der venter dem. To kampe der SKAL vinde, men heldigvis ved jeg, at Wayne Rooney vil løbe solen sort for England.

Noomi Fraizer



USA

Englænderne må være rystede efter en kamp, hvor USA kæmpede som en samlet enhed og fightede for hver en meter sydafrikansk plæne. Det er et fantastisk resultat for os.

En stor tak skal lyde til målmand Robert Green, selv om jeg føler med ham. Den amerikanske tabloid-presse kan være modbydelig, men når det gælder fodbold, kan ingen overgå englænderne i karaktermord og smædekampagner.

Nu slagter de Robert Green. Stakkels fyr!

I vores mål stod rutinerede Tim Howard en pragtkamp, men Rooney & Co. skød ham også godt. Uden at forklegne Howards indsats, var England slet ikke skarpe nok. Jeg er dog ikke helt tryg ved det amerikanske forsvar, der var kendetegnet ved kamikaze-tacklinger og panikløsninger. Men hvor var det dog underholdende fodbold!

Vi kunne ikke få et bedre udgangspunkt til VM, men nu venter der to helt andre kampe for USA. De kan ikke forvente, at Algeriet og Slovenien spiller åbent frem mod dem - nu skal USA træde ud af underdog-rollen og selv skabe chancerne.

Lars Brittain

Synes du Robert Green skal smides på bænken? Giv dit besyv med og Følg vores VM-eksperter her.

Noomi Fraizer

Alder: 24 år

Medarbejder Post Danmark

Favoritspiller: Wayne Rooney

Siden 12-års alderen har jeg fulgt det engelske landshold med stor glæde. Som så mange andre piger, var jeg som ung forelsket i David Beckham - men modsat de fleste, var det udelukkende på grund af hans elegante spil.

Jeg vil være på lægterne i Royal Bafokeng Stadium når England genopliver kolonikrigen mod USA for en aften og råbe med, når Rooney bomber os til knockout-fasen.

Hvis Cole og Terry tager selvtilliden med fra Chelseas mesterskab og samtidig lader de personlige skandaler bliver hjemme i England, er jeg sikker på vi når langt i Sydafrika!

USA

Lars Brittain

Alder: 34 år

Netværkschef

Favoritspiller: Landon Donnovan

Jeg kan ikke lade være med at holde af det amerikanske landshold, selvom de er samtidig en evig kilde til irritation og afmagt. USA er ikke vant til at deltage i sportsbegivenheder, hvor de ikke tilhører favoritfeltet. Det identitetsproblem skinner igennem og er både sjovt og frustrerende, når medierne udråber holdet til en del af verdenseliten. Som kun halvamerikaner elsker jeg holdet for at være underdogs, der kan overraske som til VM i 2002, hvor vi bankede forhåndsfavoritterne Portugal 3-1 og nåede kvartfinalen. Med den ukuelige amerikanske vindermentalitet, kan vi overraske igen i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer