VM's største underdogs

nationenVM: Sloveniens ekspert varmer op til Sydafrika

- Sloveniens landshold. Øverst fra venstre: Zlatko Dedic, Marko Suler, Bostjan Cesar, Samir Handanovic, Milivoje Novakovic and Valter Birsa, bottom: Aleksander Radosavljevic, Miso Brecko, Robert Koren, Andraz Kirm and Bojan Jokic. Billedet er taget inden den anden playoff-kamp mod Rusland. Foto: Darko Bandic / AP
- Sloveniens landshold. Øverst fra venstre: Zlatko Dedic, Marko Suler, Bostjan Cesar, Samir Handanovic, Milivoje Novakovic and Valter Birsa, bottom: Aleksander Radosavljevic, Miso Brecko, Robert Koren, Andraz Kirm and Bojan Jokic. Billedet er taget inden den anden playoff-kamp mod Rusland. Foto: Darko Bandic / AP

I Danmark bryster vi os altid med at være 'underdogs'. Dem ingen regner med, men som alligevel kan overraske alle og vinde, som det var tilfældet til EM i 1992.

Slovenien er på mange måder den samme historie, selvom det unge land endnu ikke kan bryste sig med fodbold-sensationer på højde med de danske.

Der må dog sidde mange læsere og tænke, at det er utroligt, at Slovenien har kunnet kvalificere sig. Ikke desto mindre er det ikke første gang, at det slovenske mandskab spiller med i en VM-slutrunde. Første gang var i 2002 under VM i Sydkorea og Japan.

Sandt skal det siges, at holdet tabte alle sine tre kampe. Men alene det faktum, at et land på godt 2 millioner indbyggere kan deltage på så højt niveau, må afkræve respekt og anerkendelse.

Hærget af krig

Kvalifikationen er mere imponerende set i lyset af, at landet for blot ti år siden var en del af det tidligere Jugoslavien og dermed også var udsat for en mindre borgerkrig i 1992. På trods af omvæltningerne har man formået at opbygge en fodboldkultur og en stærk organisation omkring landsholdet.

Vi kvalificerede os til VM i Sydafrika på bekostning af Rusland, der spillede om medaljer til EM i 2008. Det er et land med over 140 mio. indbyggere, som vi slog ud igennem to playoff-kampe. Dermed er endnu et kapitel i det slovenske fodboldeventyr skrevet.

Jeg tror og håber på, at vi igennem en stærk defensiv og kynisk spil kan sikre os andenpladsen i gruppen efter England. Lykkes det, vil det for de to millioner slovenere være som at vinde EM i 1992.

Hvilke andre gange har en 'underdog' overrasket til VM? Hvilken VM-sensation synes du har været den største igennem tiderne? Deltag i debatten ogFølg vores VM-eksperter her.

Slovenien

Sacir Camo

Alder: 33 år

Udd. Cand.Scient.Adm.

Favoritspiller: Robert Koren

Med omkring to millioner indbyggere er Slovenien den mindste deltagende nation ved dette VM. Den bedrift alene er beundringsværdig og skal findes i den store nationalstolthed, der fylder det lille land.

Jeg er selv fra Bosnien-Hercegovina, der ligesom Slovenien var en del af det gamle Jugoslavien. Jeg taler slovensk, forstår kulturen og ferierer hvert år i det smukke Balkan-land.

Det er dog ingen badeferie for landsholdet, der møder stærke nationer som England og USA. Mit håb er derfor, at vi kan overraske mod de store lande og vise vores værd.

1 af 2 - Målmand Samir Handanovic under træning i Johannesburg 8. juni. Foto: Ramon Espinosa/AP
2 af 2 - Sloveniens landshold. Øverst fra venstre: Zlatko Dedic, Marko Suler, Bostjan Cesar, Samir Handanovic, Milivoje Novakovic and Valter Birsa, bottom: Aleksander Radosavljevic, Miso Brecko, Robert Koren, Andraz Kirm and Bojan Jokic. Billedet er taget inden den anden playoff-kamp mod Rusland. Foto: Darko Bandic / AP
0 kommentarer
Vis kommentarer