Iraner: Dansk moske bliver spioncentral

En gruppe demokratiske muslimer demonstrerede igår foran Københavns rådhus mod den planlagte moske på Vibevej i København. Irans præstestyre menes at stå bag finansieringen og demonstranterne frygter at moskeen bliver centrum for spionage og pengehvidvaskning.

- Vi er her for at forklare Københavnerne, hvad det er er, der er ved at ske. Moskeen på Vibevej skal finansieres af penge fra det Iranske præstestyre og vi har set, hvordan det går i udlandet: De bliver brugt til at hvidvaske penge og til at spionere mod iranske flygtninge. Det koster 10 millioner om året at drive moskeen, men den iranske regering vil bruge 50. Hvor skal de andre 40 millioner hen? Vi ved fra andre lande, at der sendes penge til Hizbollah, Hamas og andre rabiate organisationer, siger Farrokh Jafari, talsmand for 'Nej til Irans Prestige Projekt', der var tilstede på Rådhuspladsen idag sammen med godt 100 andre herboende iranere.
I England er Iransk finansierede moskeer underlagt det Iranske præstestyres islamiske linie.

Scientology og Nynazisterne
I går var der afstemning i borgerrepræsentationen om lokalplanen for Vibevej 25 til 29, hvor moskeen skal bygges. Demonstranterne satte især deres lid til Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet, men han skuffede fælt:
- Jeg har tænkt over det, og jeg vil stemme ja. Scientology og Nazisterne har også lokaler her i København. Vi må sætte vores lid til at politiet tager hånd om det, hvis der foregår noget ulovligt, sagde han mens der blev buet blandt tilskuerne.

Kun en blank stemme
Jaleh Tavakoli(enhedslisten) var mere bekymret for udviklingen og ville gerne have stemt nej, men understregede at det ikke var muligt at afvise et lokalplanforslag udelukkende af politiske årsager. I stedet ville hun stemme blankt, forklarede hun.
Der var på forhånd et solidt flertal i borgerrepræsentationen for lokalplanen, der blev vedtaget torsdag og nu ligger til høring i to måneder.

Vi vi selv betale
To mænd skilte sig ud fra demonstrationen med deres meget store skilt med et billede af Jesus.
- Vi er kristne. Danmark er et kristent land. Der er ikke plads til moskeer i Danmark, sagde Rene Celinder, Evangelist.
Farrokh Jafari, der er politisk flygtning fra Iran og har boet i København i 25 år, er ikke enig.
- Der er 49 katolske kirker i Danmark. Så synes jeg også godt man kan unde muslimer et sted at være. Men det skal ikke finansieres af fremmede magter, der ikke vil Danmark det godt. Vi skal selv betale, ellers giver det ikke mening, siger han.

1 af 2 Et par kristne var taget med til demonstrationen: Danmark skal slet ikke have moskeer, sagde de.
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere