Specielle børn koster nu 13 milliarder

Verdens dyreste folkeskole under pres: Udgifterne til specialundervisning eksploderet til 12,8 mia. for 84.000 elever

Verdens dyreste folkeskole får kamp til stregen. Polfoto
Verdens dyreste folkeskole får kamp til stregen. Polfoto

Nutidens unge får kamp til stregen af superbegavede, højtuddannede kinesere og indere, der vil arbejde for en tiendedel af den løn, en dansker kræver.

Så derfor er det tankevækkende, at verdens dyreste folkeskole, den danske folkeskole, bruger en tredjedel af sit kæmpebudget på 36 milliarder kr. på specialtimer til 84.000 elever.

Gør som Helle Thorning
Om det også er forklaringen på at selv danske socialistiske toppolitikere, og måske snart nye magthavere som Helle Thorning Schmidt, Mette Frederiksen og Henrik Sass-Larsen, sender deres børn på private eliteskoler, der ikke skal bruge ressourcer på specialundervisning, er så en anden og ikke mindre spændende diskussion.

For nu vil undervisningsminister Tina Nedergaard ( for at spare) flytte specialundervisningen tilbage til den almindelige folkeskole, hvilket nok skal få endnu flere forældre (læs magthavere, og andre privilegerede) til at flytte deres børn til privatskoler.

Kæmper hårdt for image
I forvejen kæmper Folkeskolen hårdt for sit image efter at en OECD-rapport i sidste uge kunne afsløre, at danske folkeskolelærere lå på en 26. plads med et at de laveste antal undervisningstimer i Europa.
De 84.000 elever. som får nu specialundervisning, kommer frem i en ny rapport, som indeholder mere præcise tal for omfanget af specialundervisning, end vi hidtil har kendt.

29,7 procent af udgifterne
De samlede udgifter til specialundervisning udgjorde i skoleåret 2008/09 12,8 milliarder kroner, hvilket svarer til 29,7 procent af folkeskolens bruttoudgifter, skriver Berlingske Tidende.
Rapporten, der er udarbejdet af Deloitte Business Consulting for regeringen, konkluderer, at specialeleverne oftest får et skrabet støttetilbud i folkeskolen, mens der til gengæld bruges mange penge på elever i specialskoler.

Tilbage til folkeskolen
Anbefalingen lyder, at mange af eleverne i de specielle tilbud skal tilbage i folkeskolen, men med mere støtte, end de hidtil har fået. Det er undervisningsminister Tina Nedergaard (V) klar til.
- Det er for mange elever, der hives ud af det fælles rum, som en skoleklasse udgør. Det er i fællesskabet, at de personlige og faglige kompetencer udvikles, siger undervisningsministeren.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, siger, at hvis eleverne fra specialskoler og specialklasserne skal tilbage til folkeskolen, så kræver det, at de modtager kvalificeret undervisning og støtte.

Får de ikke det, så går det ud over barnet, de øvrige elever og læreren, lyder det fra Niels Egelund.

Danskerne er ikke dummere end kinesere og indere, men alligevel bruger verdens dyreste folkeskole næsten 13 milliarder om året på specialundervisning.

Specialtimerne skal nu tilbage til den almindelige folkeskole, hvilket kan udløse en ny elevflugt til privatskoler, der ikke gider at kæmpe med problemelever.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere