Køen af advarsler var lang som gæsterne til en nytårskur, da prins Frederik for fem måneder siden lod sig vælge som medlem af den Internationale Olympiske Komité, IOC.
Han havde på det tidspunkt stridt i tre år for at få tjansen. Man fik indtryk af, at den snart 42-årige døgenigt tragtede efter at få lov at agere i den virkelige verden, mens han afventer det dødsfald, som er hans eneste adgang til at blive kong Frederik den 10.
Kinesisk sensation
Det er gået ham præcis som forudset af kritikerne: Han har ikke spillet nogen som helst rolle under beslutninger truffet af den 100 mand store komité af delvis korrupte medlemmer. Han kunne lige så godt have sendt sin hund til møderne.
Derimod er det lykkedes ham at dumme sig i pinagtigt omfang de to gange, han har udtalt nogle knudrede sætninger, der kan siges at nærme sig politiske forhold.
Første gang var, da han i forbindelse med De Olympiske Lege i Beijing meddelte den forundrede verdenspresse, at der efter hans skøn var sket bemærkelsesværdige fremskridt i det kinesiske styres håndtering af menneskerettigheder. En virkelig original observation, som ingen andre på kloden har gjort –?ikke engang i det kinesiske diktaturs indercirkler.
Frikendte forbryder
Kronprinsens anden iøjnespringende præstation var at støtte genindsættelsen af Kun-Hee Lee som kollega i IOC-komiteen. Sydkoreaneren er en simpel forbryder, dømt for bedrageri med aktier og skat. Alligevel betegnede Frederik ham som ’frikendt’.
Som i sit øvrige magelige liv havde kongelærlingen ikke gidet at sætte sig ind i realiteterne. De går ud på, at den kriminelle herre er blevet benådet af den sydkoreanske præsident som led i et politisk spil, Frederik aldrig vil begribe.
Ud over sin flugt fra at kritisere IOC’s svagheder har prinsen konsekvent undgået at være bindeled mellem OL og Danmarks Idræts-Forbund.
Det var ellers forudsat, at Frederik mindst kvartalsvis skulle deltage i DIF’s bestyrelsesmøder. Jyllands-Posten gjorde i denne uge op, at der siden hans valg til IOC har været fem sådanne møder. Kronprinsen er udeblevet fra dem alle.
Ikke just arbejdsramt
Fraværet skyldes ikke, at Frederik konsekvent har været arbejdsramt under DIF-møderne. Tre af dem havde tronfølgeren god tid til at deltage i ifølge sin kalender, der oftest er tom. Hoffet har ingen kommentar til skulkeriet. Det har disse anakronistiske kontoriusser aldrig, når de skal svare på kritik.
Derimod er hofstaben serviliteten selv, når der lokkes med penge eller naturalier. Selv dronning Margrethe kryber –?f.eks. for cheferne for Hempels skibsfarver og Harboes billige øl.
Normalt ville disse banale fabrikanter intet have at gøre ved kongelige selskaber, men dronningen lader dem sidde med ved sit bord som tak for, at de betaler for sønnens dyre sejlsport. Bryggeren og farvefabrikanten napper regningen for, at hans gavebåd kan blive sendt rundt i verden fra den ene kapsejlads til den næste.
Man skulle ellers tro, at de 18 skattefrie millioner kr., som undersåtterne årligt leverer ham og australieren, var nok til, at han selv kunne betale sine fornøjelser og mor bevare værdigheden.
Tager imod alt
Men uanset den kgl. families overdådige, medfødte privilegier bøjer den sig gerne dybt i støvet for sponsorer. Se bare på mylderet af gratis biler, som de kongelige villigt modtager og fremviser, skønt de selv kan købe dem uden afgifter og moms. En pinlig grådighed hele vejen igennem.
Ikke at det gør den store forskel. Familien omgiver sig i forvejen med udlevede eksistenser som en Erik Brandt, der er prins Henriks yndlingsmakker på tennisbanen og i det thailandske strandmiljø. Resten er spiritusfabrikanter, adelsrester, soldaterkammerater og småkiksede randfigurer, der skal holde kontakt til den politiske top, hvis accept er betingelsen for kongerigets bevarelse.
Usædvanlig uegnet
Det er let at føle en vis medlidenhed med prins Frederik. Ikke fordi han må vente med forfremmelsen, til hans mor er død. Dét grundvilkår har han altid kendt –?og han venter frivilligt. Men sjældent har et menneske vist sig så uegnet til at blive konge som denne generte, talebesværede, forvirrede, sympatiske og efterhånden midaldrende mand.
Han har futtet rundt i alle tre værn –?endda som frø under vandet. Frederik er også den første akademiker blandt kongerækkens 52 konger og to dronninger. De fleste nøjedes med en tarvelig militær træning. Cand.scient.pol.-graden er dog aldrig anvendt til noget som helst. Måske fordi prinsen ifølge eget udsagn er ’mere fysisk end boglig’. Det forholder sig omvendt med hans mor, som dog aldrig magtede at fuldføre nogen uddannelse.
Den sidste konge
Frederik har gjort sig kendt som Ferieprinsen. Ustandselig er han på farten for at nyde livet, mens han venter. Men sjældent har en kronprins i dén grad savnet forudsætninger for at bestige tronen som denne venlige, men uduelige mand.
Så vi republikanere – der ikke kan forlige os med bjerget af medfødte, fortidige privilegier – ser frem til, at kronprinsen ikke blot bliver Frederik den 10. Han bliver Frederik den Sidste. Sande demokrater orker ikke mere kikset kongelighed.
