Flertal: Udlændingelov er for slap

3319 personer har svaret på spørgsmålet 'Hvad synes du om de nye udlændingeregler' og et flertal kræver endnu flere stramninger

Birthe Rønn får ros for sine nye stramninger - men hun må godt komme med med flere, mener et flertal. (Polfoto)
Birthe Rønn får ros for sine nye stramninger - men hun må godt komme med med flere, mener et flertal. (Polfoto)

Mandag aften skruede regeringen og DF endnu engang på strammerskruen, men aftalen som bl.a. skærper kravene til familiesammenføring, og gør det lettere at inddrage flygtninges opholdstilaldelser, er ikke stram nok.

3319 personer har svaret på spørgsmålet 'Hvad synes du om de nye udlændingeregler' og et flertal på55 procent svarer, at reglerne godt kan strammes endnu mere.

Virkelig fedt
David J. skriver 'Yes, første skridt på vejen' og Bjarne P. mener, at 'det stille og roligt går fremad':
- Det er virkeligt fedt,- gerne nye stramninger SNART IGEN!!.Godt gået DF.

De nye regler betyder bla. at ægtefæller fremover inden en familiesammenføring ikke må have modtaget offenlig hjælp i tre år. I dag er reglen ét år. Samtidig ændrer aftalen på reglerne for flygtninge, der rejser tilbage til det land, de er flygtet fra. Hvis de fremover rejser hjem uden først at have fået tilladelse, kan de få inddraget deres opholdstilladelse i 10 år.

Lidt retfærdighed
- Skønt tiltag og det er da også på tide at sker noget. Lad det endelig fortsætte for der er jo nok at tage fat på. Så er der da lidt refærdighed til, skriver Merethe Ø.

Det nye pointsystem, der skal diktere, om udlændinge kan få permanent opholdstilladelse, betyder at udlændinge, der klarer sig godt på arbejdsmarkedet, har gode sprogkundskaber samt evne til at involvere sig i det danske foreningsliv, kan få opholdstilladelse efter fire år. I dag kan velintegrerede få opholdstilladelse efter fem år. Og det er en god ide, at belønne, dem der gør en indsats ,mener Leif G.:

- For mig at se, fremmer den kun integrationen 100% da de, der ønsker at blive en del af det DANSKE samfund ikke vil kunne se nogle problemer i punkterne. For dem der ikke ønsker integrationen, er det noget skidt.

Men selv om 55 procent vil have strammere regler, så er der 22 procent, der mener, at lovgivningen er blevet alt alt for stram.

- Lad os da endelige sørge for at endnu flere føler sig behandlet dårligt. Så er vi sikre på at integrationen ikke fungerer, og at de mennesker, som er her og som vi kunne gøre til gode produktive borgere, istedet bliver en belastning. DF sikrer sig jo fremtidige stemmer på den måde, og Danmark kan fortsætte spiralen ind i fremmedhadets verden, skriver Thomas G.

Flertallet ønsker altså strammere regler - men har du et forslag til hvor man kan stramme op?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere