Spøgelsescykel til minde om trafik-drab

Nær Dybbølsbro og Fisketorvet i København hænger en såkladt 'Ghostbike' og markerer et tragisk trafikuheld den 9. februar i år, hvor en 33-årig kvindelig cyklist blev dræbt af en højresvingende lastbil.

Der er blomster og stearinlys på hjørnet ved shoppingcenteret Fisketorvet og Dybbølsbro. Minder om en person, der er blevet dræbt i trafikken, som vi har set det før. Men lige bagved hænger en cykel låst fast til hegnet med tre kraftige låse. Cyklen er helt, helt hvid. Selv dækkene er hvidmalede. Cyklen er en såkaldt 'Ghostbike', en af de første i Danmark.

Skabt i USA
De første Ghostbikes, spøgelsescykler, blev skabt i St. Lois, Missouri i USA.
En ghostbike er et minde om en cykel-ulykke et bestemt sted. Hvor pårørende og venner før lagde blomster på ulykkesstedet, hænger man nu ghostbikes op, også for at markere cyklisternes generelle forhold i trafikken. Denne muligvis eneste Ghostbike i Danmark, har i følge et debatforum for cykelbude været udsat for tyveri en enkelt gang, hvor nogen har stjålet saddel og styrpind. Begge dele er dog senere blevet sat på igen og cyklen har været uforstyrret siden.

100 steder i verden
Der er ghostbikes over 100 forskellige steder i verden. I New York er der 66 af slagsen for tiden.
I England er fænomenet også meget udbredt. Her sætter man somregel et skilt på cyklen for at markere, at der er tale om et mindesmærke.
I 2008 døde der 54 cyklister i den danske trafik. 561 kom til skade.

Læs mere om Ghostbikes her

Hvad synes du om Ghostbikes? Og har du set en Ghostbike, der hvor du bor? Film den og upload til nationen.tv i boksen th. eller send en mail på nationen.tv@eb.dk

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere