Mary er en god (narko)-veninde

I lørdags festede Mary med narkodømte Rigmor. Ekspert kalder det en kæmpe fejl, men er Mary i virkeligheden bare en god veninde?

Flere af nationens! medlemmer mener, at Mary er en god veninde, og at hun ikke skal droppe narkodømte Rigmor ZobelFoto: MSN Starlounge
Flere af nationens! medlemmer mener, at Mary er en god veninde, og at hun ikke skal droppe narkodømte Rigmor ZobelFoto: MSN Starlounge

I lørdags spiste Mary middag med narkodømte Rigmor Zobel. På ekstrabladet.dk svarer to ud af tre nej til, at Danmarks vordende dronning kan tillade sig at feste med en narkodømt. Kommunikationsekspert mener, at Mary har dummet sig, og på nationen! har medlemmerne også diskuteret Marys bommert:

- Det er forkert, at kongehuset omgås narkodømte. Denne Rigmor Zobel har endda ikke beklaget sine handlinger eller angret. Istedet er hun kommet med sindsyge beskyldninger mod politiet og har ageret fuldstændigt umodent. Det er et meget forkert signal at sende til befolkningen og især ungdommen, skriver Christian L.

Mary er en god veninde
Der er dog også mange nationen!-medlemmer, der mener, at Mary er en god veninde, og at hun ikke skal droppe venskabet med Rigmor Zobel:

- Hvem synes, det er en god ide at slå hånden af en god ven bare pga en skaldet dom for seks gram kokain? Så var der da ikke meget venskab til at starte med. Netop kongehuset bør gå foran med et godt eksempel og tilgive, skriver Tom B.

Chano J. hylder Mary for, at hun stadig omgås Rigmor, da han mener, at alt andet ville være forkasteligt, mens Johnny B. skriver, at rigtige venner tilgiver.

Flere debattører er enige i, at Mary er en god veninde. Henrik S. mener også, det ville være ukammeratligt, hvis Mary holdt op med at omgås Rigmor Zobel, efter hun har fået en narkodom:

- Jeg har svært ved at se, om det er misundelse eller dumhed, der gør, at alle venner og bekendte pludselig skulle afskrive bekendtskabet med Zobel. Gør I også det, når jeres bekendte bliver dømt for spritkørsel eller snyder i skat? Få jer dog et liv og lad andre leve deres, som de vil, skriver Henrik S.

Mary er ikke den eneste royale, der har trådt ved siden af i den forgangne uge. I torsdags viste DR dokumentaren 'Kongehuset Indefra'. Her blev det afsløret, at prins Henrik og hans to børnebørn kører uden sele, hvilket har skabt stor debat på nationen!

For kongehuset er vel også pålagt landets love?

Er det godt eller skidt, at kongefamilien viser, at de er almindelige mennesker og også træder ved siden af ligesom os andre? Og er Mary en god veninde, fordi hun stadig omgås Rigmor Zobel?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen