Alle gode muslimer bør bekende kulør

Jeg har fået nok af det pres, som et mindretal af hadefulde muslimer lægger på dem, der har en anden religion end dem selv

Michael Rastrup Smith.
Michael Rastrup Smith.

FORLEDEN, da jeg var i Malaysia, satte ekstreme muslimer ild til 12 kirker. De har problemer med, at de kristne siger Allah om Gud. Det er forbeholdt os muslimer, siger de. I stedet for at brænde de kristne kirker af, burde muslimerne være stolte.

Aggressionen fik mig op i det røde felt. For jeg har fået nok af det pres, som et mindretal af hadefulde muslimer lægger på dem, der har en anden religion end dem selv.

Jeg skal nærmest afklædes til skindet, når jeg skal med fly, fordi mennesker, der er fulde af had, vil sprænge mig i luften i Guds navn. Jeg ved godt, at det er meget få muslimer, som er terrorister, men jeg ved lige så godt, at de fleste terrorister er muslimer.

OG JEG ved, at selv om Jyllands-Postens Muhammedtegninger var ment som en test af ytringsfriheden, var det ugennemtænkt. For vi vidste jo allerede godt, at ytringsfriheden i Danmark har stækkede vinger. Min egen er i dag langt mere begrænset, end da jeg startede som journalist for 30 år siden.

Nogle af mine bedste venner er muslimer, både i Asien og Danmark. Og jeg selv er efterkommer af den formentlig første muslim i Danmark. En ung javaner der kom til København i 1762, efter at et dansk skib samlede ham op, da hans båd forliste i Sundastrædet.

Så der er ikke noget hademotiv i mig. Men ligesom muslimerne kræver respekt, så gør jeg det også. Og derfor bliver jeg vred, når ekstreme afbrænder kirker i mit nabolag eller forsøger at sprænge mig i luften, når jeg skal ud at rejse.

Og jeg er rasende over, at vi risikerer at skulle have 20 bodyguards omkring os resten af livet, hvis vi bruger den ytringsfrihed, som grundloven garanterer os.

DEN MAND, som mine forældre og jeg selv skylder vores frihed, er Winston Churchill. Havde manden, der var indbegrebet af det frie ord, tabt til Hitler, havde vi alle levet i en uhyggelig europæisk totalitærstat i dag.

Winston Churchill sagde om muslimerne, at de ved mere om at dø end om at leve. Og i et langt citat analyserede han de problemer, som Vesten har med den muslimske verden. Jeg vil gerne gengive hans skarpe analyse her, men jeg kan ikke, for den er ikke for sarte, ekstremistiske sjæle eller de typer, der slår ihjel i Guds navn.

Jeg husker, hvordan alle danskere stillede kaskader af lys i vinduet 4. maj gennem hele min barndom. Det gjorde de for at markere den dag, hvor Danmark atter blev frit. Lysene var en indirekte tak til Sir Winston for friheden. Men nu 64 år senere er vi tilbage i ufriheden, hvor det er kontroversielt frit at citere den mand, som befriede os fra tyskernes tyranni.

ISLAM ER en god religion. Den er grøn, og den er social, men den misbruges ofte af ondskaben. Og så længe det tavse, muslimske flertal dukker sig, eskalerer konfrontationen. Vi er ved en korsvej, hvor alle gode muslimer må bekende kulør. De har holdt sig tavse alt, alt for længe.

Og så, hvorfor ikke gentage skikken med at sætte lys i vinduet 4. maj. For vi har atter grund til at minde hinanden om, hvor vigtig friheden og især ytringsfriheden er.