'Du er en antihelt, Kurt Westergaard'

Nu må du holde op med at tro, at du er en helt. Du er en antihelt

Karen Thisted.
Karen Thisted.

JEG HAR virkelig prøvet at sætte mig i tegneren Kurt Westergaards sted, da han fredag aften udelukkende tænkte på at redde sig selv – og dermed lod sit femårige barnebarn i stikken.

Tidligere har jeg kritiseret Kurt Westergaard og hans evige selvpromovering af den åndssvage tegning, som har skabt så meget uro i hele verden, og som har kostet menneskeliv.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse.

MIN SYMPATI for hans handlinger blev ikke bedre efter den alvorlige fredag aften, hvor en somalisk øksemand trængte ind i tegnerens hjem.

Jeg har så lavet et tankeeksperiment op til flere gange, hvor jeg er Kurt Westergaard, der alene passer mit barnebarn på fem år, som oven i hatten sidder med benet i gips, og derfor ikke har let ved at forsvare sig eller flygte, hvis noget ondt skulle hænde.

Og det må tegneren jo være forberedt på, for det er Politiets Efterretningstjeneste i hvert fald. De har lavet et sikkerhedsrum til ham i hans hus og har i det hele taget direkte kontakt til ham i døgndrift.

Nå, men er jeg altså Kurt Westergaard, der lige har været på badeværelset, da jeg hører, at et menneske er ved at smadre havedøren med en økse. I stuen sidder den femårige pige, som altså vil være den første person, der møder øksemanden.

Hvad gør jeg så?

Ja, jeg flygter hurtigst muligt og alene ind i sikringsrummet og låser mig inde. Og hvad med mit barnebarn? Nå, hende gør de nok ikke noget, for jeg har fået at vide, at de kun er ude efter mig personligt. Så jeg bliver herinde i sikkerhed og ringer til politiet.

JEG PRØVER at forestille mig, hvordan jeg har det, mens jeg sidder der i et beskyttelsesrum og venter på hjælp, mens en lille pige med benet i gips sidder alene over for en fanatisk øksemorder.

Og jeg ved, at jeg aldrig kunne have gjort det. ALDRIG NOGENSINDE!

Jeg ville have trukket barnet med mig, beskyttet hende med hele min krop og været fuldstændig ligeglad med, om jeg overlevede eller ej. Jeg ville aldrig kunne se mine børn eller mit barnebarn i øjnene, hvis jeg havde været sådan en kryster.

Hvordan skal den lille pige nogensinde kunne glemme, at hendes bedstefar overlod hende til sin egen skæbne?

I går var Kurt Westergaard rolig og fattet. Han vil ikke lade sig kue og udtaler sig i Politiken om flugten fra barnebarnet: 'Jeg havde to muligheder: Jeg kunne gå i clinch med den her indtrængende terrorist, og der ville jeg nok ikke have haft store chancer. Så var jeg blevet slået ihjel lige for øjnene af mit barnebarn, og det var det allerværste, tror jeg, der kunne ske.'

Der er det så, at jeg har lyst til at spørge: Var det værste, der kunne ske, ikke, at dit barnebarn blev slået ihjel, mens du sad i skjul?

KÆRE KURT Westergaard, nu må du vågne op. Din sag er ikke en heroisk sag, og nu må du holde op med at tro, at du er en helt. Du er en antihelt.

Hvis jeg var dig, ville jeg holde mig i ro og flytte væk fra den adresse, som hele verden kender – selv om du nægter at lade dig kue.

Du har fået en tvangstanke om, at du personligt kæmper en heltemodig kamp for ytringsfriheden. Glem tvangstanken og storhedsvanviddet. Og husk, at det altid vil være vigtigere at beskytte dit femårige barnebarn frem for dig selv.

Skulle Kurt have reddet barnebarnet?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen