Æd løs hveranden dag - og slank dig

En ny opdagelse kan via en simpel metode ikke bare gøre dig tyndere, men hjælpe mod astma, hjertesygdomme, brystkræft, beskytte hjerneceller og forlænge livet

Slanketeorien går på, at et specifikt gen - SIRT1 - bliver aktiveret når man sulter sig og derefter blokerer for andre gener involveret i lagringen af kropsfedt. (Foto: colourbox)
Slanketeorien går på, at et specifikt gen - SIRT1 - bliver aktiveret når man sulter sig og derefter blokerer for andre gener involveret i lagringen af kropsfedt. (Foto: colourbox)

Ideen er simpel: spis meget lidt én dag (ca. 20 -40% af normalt indtag eller 800 kalorier) og lige så meget du har lyst den følgende. Netop denne metode ser ud til at aktivere en særligt 'slanke gen', der får kroppen til at forbrænde fedt, skriver Daily Mail.

Man har længe vidst at en diæt lav på kalorier var sund, men først for nyligt opdagede en amerikansk læge at man, selvom man kun holdt sig til diæten hver anden dag, stadig oplevede alle fordelene ved den fedtfattige diæt. Dvs. at man ikke behøves at sulte hele tiden, og så skal man ikke tælle kalorier, hvilken gør diæten nem, effektiv og i modsætning til mange andre slankekure, sund for kroppen.

Alle tabte sig
En kontrolgruppe på 16 patienter, som alle vejede over 90 kg tabte alle mellem 5 og 15 kg. over 10 uger på 'HVer-anden-dag-kuren'. Flere patienter fortalte at de efter 14 dage ikke længere følte sig særligt sultne på 'lav-fedt-dagen'.

Desuden oplevede flere overvægtige astmatikere klare forbedringer i deres helbred.

Hemmeligt gen
Det er ikke helt klart hvorfor diæten er så effektiv, men en teori er at et specifikt gen - SIRT1 - bliver aktiveret, ved en pludseligt fald i fødeindtag, og derefter blokerer for andre gener involveret i lagringen af kropsfedt.

Kroppen begynder simpelthen at forbrænde mere fedt. Desuden har kuren ikke den effekt at du hurtigt tager på igen, da man også spiser normalt ind imellem. Skulle du tage på igen, går du blot på kuren et par uger igen.

Men kunne du finde på at prøve 'æd løs hveranden dag - og sult den næste dag'-kuren, og tror du den virker?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere