Træk det multimediemisfoster tilbage

Rasende på Skatte-Jensen: Massiv modstand mod multimedieskatten - 94 procent vil have skatten fjernet

Vælgere fra alle partier er imod Kristian Jensens multimedieskat. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Vælgere fra alle partier er imod Kristian Jensens multimedieskat. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

En skat, der er så dum, at selv Skats egne medarbejdere undsiger den, skal bare tages af bordet.

Det mener hele 94 procent på nationen! ud af 2341 svar om den forhadte multimedieskat, og det gælder stort set alle partifarver.

- Nu må skatteminister Kristian Jensen lytte til folkets røst, og fjerne det misfoster, konstaterer nationen!-medlem Niels D.:
- Når ikke en gang Skats egne medarbejdere bakker op bag projektet ved man, at den er helt gal.

Ligner socialdemokratisk ide
- Det ligner jo et forslag fremsat af nogle gamle socialdemokratiske pamper-akademikere, siger Birthe H. Ingen fatter et dyt af det bras.
Folketingets politikere må lytte til folket og forstå at det er en ommer.
- Nu må det være slut med at genere borgerne med noget uforståeligt skidt, som den såkaldte multimediebeskatnming. Hvad fanden bilder skatteministeren sig ind, at sende en sådan uigennembearbejdet bunke makværk ud til danskerne, skriver Peter E.

Hån mod sund fornuft
- Det er jo en hån mod al sund fornuft. Jeg forstår sgu godt de Skat-medarbejdere i Køge, der har smidt håndklædet i ringen, og nægter at blive beskattet af de mobiltelefoner, de ellers bruger på arbejdet. Og hvad med os skatteydere, der betaler hele gildet. Hvorfor skal vi sjofles., spørger Jørn A.

- Hvor er Nick Hækkerup henne, den socialdemokratiske skatteordfører og toppolitiker og skatteordfører, som kalder skatten 'vanvittig', og hvor er 'folkets vogtere' på Christiansborg, der påstår, at de varetager vores interesser.

Sover I?
Pia K., Thulesen Dahl og Peter Skaarup. Snorksover I., spørger Hanne T. Få nu fingeren ud, og afskaf det bullshit. Ellers mister vi sgu helt respekten for Folketinget.

- Jeg kan garantere Jer for en ting, får i ikke styr på det skidt, så får de ansvarlige sådan lussing fra vælgerne. Vi finder os ikke mere i love, vi ikke forstår, og som selv eksperter ikke kan tolke og forstå en dyt af. Vågn op. Vi befinder os i 2009, ikke i de søvnige 70'ere, hvor vi bare godtog hvadsomhelst.

94 procent af dem, der stemte V ved sidste valg, er imod multimedieskatten. Kun blandt Enhedslistens vælgere er der en lille accept af skatten - her er kun 79 procent imod.

Se hvad de forskellige partiers vælgere mener ved at klikke på vis resultater, klik derefter på vis udvidede resultater og tryk så på krydstabuleringer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere