Jeg skammer mig sgu, Suzanne

Skal det nu være umoderne at holde af mennesker uanset farve og herkomst?

Vicki Berlin. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Vicki Berlin. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

VI SKAL ALLE HAVE LOV til at have vores meninger, men da jeg læste Suzanne Bjerrehuus' klumme, hvor hun langer så meget ud med tentaklerne, så er jeg altså nødt til at komme med en mening fra den modsatte lejr. Jeg mener ikke, at de radikale vælgere bør klappe i deres små hænder efter den studehandel, Bondam har lavet med DF.

Når man stemmer på et parti, stemmer man ud fra de løfter, der bliver givet, og den morale partiet står for. Jeg har altid syntes godt om de radikale og deres værdier. DF er et stærkt parti, og vi har brug for nogle, der kan give dem et klart modspil.

Sådan har de radikale altid været. Og Bondam især – han gik forrest og skrev i sin blog, at en konstituering med DF aldrig ville ske.

NÅH JA, SÅ DØDE 'ALDRIG', da borgmesterstangen kom på kaffebordet og den egoistiske, magtsyge tand blev lækkersulten. Så faldt alle løfter på parketgulvet, og de radikale vælgere kunne magtesløse se på, mens deres stemme blev omsat i DF's slikbutik og gav dem frit valg på alle hylder.

Og jeg tænker: Hvornår begyndte det at holde op med at handle om, hvad der er bedst for vores land, og i stedet handle om magtsyge politikere, der giver fanden i den tillid, deres vælgere giver dem?

Hvordan Suzanne Bjerrehuus er kommet frem til det mantra, at politik ikke handler om moral og troværdighed, det aner jeg ikke.

Men det er da noget overraskende, at vi skal bifalde vores beslutningstageres mangel på rygrad.

SIKKE ET FORBILLEDE vi stiller op for vores børn, for dem, som kommer til vores land, og for os selv. At man bare kan love ud i den blå luft, og når det ikke lige går efter vores egen navle, ja, så smækker vi da bare en løgn på bordet.

For vi har fine ord som indflydelse og magt, og dem glemte vi godt nok at kaste ind i kampen før valget. Men nu har vi fundet dem på tilbud til den nette sum af hele partiets troværdighed. Tadaaaa! Utroværdighed flytter åbenbart bjerge.

OG IKKE NOK MED DET, så skal vi andre, som ikke er stolte af, at Dannebrog nu betyder DF, så stemples som lemminger, der bare følger en dumpandet skare af kulturpinger, som chanter 'jeg skammer mig over at være dansker'.

Skal det nu være umoderne at holde af mennesker uanset farve og herkomst?

Er jeg en fisekulturel kunstner uden visioner, fordi jeg ønsker mig et Danmark, der kan se sig selv i spejlet om morgenen – og holde, hvad man lover?

For jeg skammer mig sgu over at være dansker, hvis vores land skal bygges på utroværdighed og mangel på moral.

POLITIK ER VED at ende som et spil Matador, hvor man må snyde sig hele vejen igennem for til sidst at sidde på flæsket. Og det skal vi bifalde? Gu' vil jeg ej!

Næh, jeg bifalder Manu Sareen for, at han siger pænt nej tak til den borgmesterpost, som uden tvivl var hans med næsten fire gange så mange stemmer. Fordi Manu Sareen ved, at stjålet slik smager bare ikke godt, og han har vist, at det er ikke det, de radikale står for.

Og det bør – for guds skyld – heller ikke være det, Danmark står for.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere