Mandskabvogn: Blikdåse eller superkøretøj?

Danske soldater i Afghanistan er angiveligt godt tilfredse med den omdiskuterede PMW, pansrede mandskabsvogn, M113 og den skal ikke pansres mere, siger soldaterne i denne video fra Forsvaret Forsvarets Mediecenter. Men er det bare mod-spin fra et presset forsvar?

De soldater, der ligenu kører rundt i den pansrede mandskabsvogn M113 i Afghanistan, mener tilsyneladende ikke den er for dårligt pansret, som det ellers har været sagt i andre dele af forsvaret.
- Hvis vi putter mere panser på, laver Taliban bare kraftigere vejsidebomber. Og så er vi jo tilbage ved start, sige overkonstabel 'Dalby' til Forsvarets Forsvarets Mediecenter.

Bombe sprænger bunden
Den melding stemmer ikke helt overens med, hvad andre dele af forsvaret siger. 19. december 2008 bliver tre soldater dræbt, da en vejsidebombe går direkte op igennem den ubeskyttede bund i deres M113.
– Havde forsvarstoppen reageret på de første uofficielle henvendelser fra 2007, kunne vi have undgået op til flere kvæstede og muligvis dræbte, fortæller en højtstående kilde i Forsvaret til Ekstra Bladet.

Nationen! støtter
'De skal bare have det udstyr de har brug for .. Slut færdig .. ', skriver Jesper A fra nationen!
Johan K. har tydeligvis en baggrund i militæret selv og han mener ikke det er nødvendigt at pansre mere.
'Og det med at PMW'en ikke er bygget til at modstå panserminer, om igen tak! PMW'en er bygget til at modstå sovjetiske panserminer, som er dem TALEbob bruger der nede, men panseret er så ikke bygget til at de små halvaber lægger 3-4-5 miner + sprængstof ovenpå hinanden', skriver han og er hermed helt på linie med videoen fra forsvaret.

Godt køretøj
Ifølge videoen fra forsvarets Forsvarets Mediecenter er soldaterne nemlig godt tilfredse med køretøjet. Det er et bæltekøretøj, der er godt til at forcere forhindringer.
Thomas E. har endnu en god grund til ikke at bruge mere panser:
'...hvis man øger pansringen på siderne, bliver vognene for brede til at kunne bruges i gaderne i landsbyerne, hvis man derudover øger i bunden bliver vognene så tunge at de ikke kan komme over diverse broer dette resultere at der skal laves panserbroer istedet for at benytte de eksiterende...Det er ærgeligt at soldater kommer hjem som sårede og døde, men det hele er altså ikke bare så ligetil som EB får det til at lyde', skriver Thomas E fra Nationen!

Helt trygge
- Jeg har det fint med at køre rundt i den og jeg stoler på de hold, vi har til at finde bomberne før vi kommer, siger 'Dabel' fra ingeniørafdelingen ISAF til Forsvarets Mediecenter i videoen.
I Ekstra Bladet i dag stilles der også spørgsmål ved en anden mandskabsvogn, Piranhaen, der også burde have bedre panser, selvom den er nyere end M113.
Piranhaen kører iøvrigt på hjul istedet for bælter og kan derfor ikke bruges samme steder som M113.

Men hvad tror du? Hvem har ret? Er PMWen drøn-farlig at være i og er det ren mod-spin fra forsvaret at påstå, at den ikke er det?

1 af 2 Soldaterne i Afghanistan er godt tilfredse med deres M113 PMW - de stoler på, at minerydningsholdene klarer vejene for dem.
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere