Eva Kjer - minister for Coca Cola

Vrede på nationen! Hvordan kan Eva Kjer tillade sig at stoppe statslig millionkampagne, der skal sikre børns sundhed

Eva Kjer Hansen - i lommen på Coca Cola ? Foto: Ernst Van der Norde
Eva Kjer Hansen - i lommen på Coca Cola ? Foto: Ernst Van der Norde

- Nu må Eva Kjer Hansen vælge kasket. Er du 'minister' for Coca Cola eller fødevareminister, der skal sikre ikke mindst børn og unge sund mad og drikke. Hvordan kan du med god samvittighed stoppe en kampagne, der advarer mod det rene sukkerchok. Det er svært nok i forvejen at holde ungerne væk fra det dyre stads.


Ligner det her Coca Colas logo? Det mener Eva Kjer?

Bente H. er en af de mange vrede danskere på nationen!, der har reageret mod fødevareministerens knæfald for sodavandsgiganten Coca Cola.

Ren bananrepublik
- Helt ærligt, Eva Kjer. Man skulle tro du var minister i en sydamerikansk bananrepublik. Hvad skylder du Coca Cola, siden du stopper en helt legal kampagne, der bare repræsenterer sund fornuft, skriver Henrik H. Man kan som forbruger ikke få andet indtryk, end at du er helt i lommen på en magtfuld koncern.

- Det er lidt uhyggeligt, så dumme vi forbrugere er, mener Lis H:
- De fleste lader sig forføre af sukkerdrikken Coca Cola, der alene i Danmark omsætter for et milliardbeløb, og på det nærmeste har en monopolstilling hos børn og unge. Men de fleste ved også, at Coca Cola ikke ligefrem er nogen sundhedsdrik. Så jeg forstår godt Coca Cola, at det der med sundheden, helst ikke er noget, man skal snakke for meget om. Men Coca Cola skal tjene penge. Eva Kjær Hansen skal passe på danskerne, så derfor fatter jeg ikke logikken bag at stoppe Fødevarestyrelsens kampagne, der anbefaler højst en halv liter om ugen.

Jeg er krænket
- Den magtfulde Coca Cola-koncern føler sig krænket !! Nej ,det er mig, der er krænket, fordi Coca Cola har haft held med at lægge pres på fødevareminister Eva Kjer Hansen, så hun har droppet dele af kampagne mod sodavandsdrikkeri. Hvad ligner det, spørger Gunnar K.
- Det er en ommer er Eva Kjer. Lad os få den kampagne på banen igen. Vi skatteydere, der har betalt gildet, vil ikke finde sig i at en privat virksomhed som Coca Cola kan stoppe en sundhedskampagne. Man burde i stedet sende regningen for hele gildet til Coca Cola, som i den grad profiterer på at sælge en drik, der sundhedsmæssigt er så suspekt.

Halv liter sukkervand
Budskabet om højst en halv liter sukkervand om ugen blev udsendt via en kampagnehjemmeside, internetbannere på B.T.s, Politikens og webstedet Artos hjemmesider og 70.000 gocards. Det stod med fine hvide skrifttegn på rød baggrund og med små sodavandsflasker som dekoration. Det fik Coca Cola til at sende et brev til Fødevarestyrelsen, hvor man gjorde opmærksom på, at styrelsen brugte mærker og former, som til forveksling ligner Coca Colas.

Helt lovlig
Men kampagnen var helt lovlig, vurderer advokat og specialist i varemærker Johan Løje, der har set sagens akter.
- Styrelsen kan kun krænke Coca Colas varemærke, hvis den misbruger det i erhvervsmæssig sammenhæng for eksempel for at tjene penge. Her var formålet at oplyse befolkningen, siger Johan Løje.

Du skal ikke drikke mere en halv liter om ugen. Dette budskab er forbudt for børn og unge, mener Cola Cola og fødevareminister Eva Kjær Hansen.

Ministeren har nemlig efter pres fra sodavandsgiganten stoppet en statskampagne, der advarer mod at drikke for meget af sukkerbomben

1 af 2 Coca Cola fik stoppet statskampagne der fraråder mere end en halv liter om ugen. Foto: EB
2 af 2 Eva Kjer Hansen - i lommen på Coca Cola ? Foto: Ernst Van der Norde
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere