Tid til torsk - vil du være med?

Snart skal kandidaterne til Ekstra Bladets Nytårstorsk 2009 nomineres – har du et forslag?

Nu er det snart tid til nytårstorsk - du kan være med. (Foto: Pressefoto)
Nu er det snart tid til nytårstorsk - du kan være med. (Foto: Pressefoto)

Igen i år skal vi have kåret Ekstra Bladets Nytårstorsk. Den 33. i den imponerende række af kvajhoveder og jubelidioter findes som vanligt ved en storstilet afstemning, hvor folket fælder den inappellable, men til gengæld helt retfærdige dom.

Det sker ved udgangen af året. Inden vi kommer så vidt, skal vi imidlertid have nomineret nogle kandidater. 10 styk, faktisk.

Nomineringen begynder om små tre uger, og vi har begribeligvis selv enkelte navne, som nok bliver vanskelige at komme udenom, men vi kan jo have overset en oplagt kandidat. Har du et forslag, så skriv i kommentarfeltet herunder.

De sidste 10 års torskevindere:



1999 Økonomiminister Marianne Jelved



2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen



2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen



2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti



2004 Prins Joachim



2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard



2006 Imam Abu Laban



2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen



2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere