Engell: Total fiasko for V-kronprins

Kristian Jensen faldt totalt igennem som Venstres kampagnechef. Fra start til slut dummede han sig

Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)
Hans Engell. (Foto: Claus Lunde)

BLANDT KOMMUNALVALGETS mange overraskelser var Venstres næstformand, skatteminister Kristian Jensens totale fiasko som partiets landspolitiske kampagneleder. Venstre havde valgt at holde partiformand Lars Løkke i baggrunden, mens Venstres næstformand nu skulle vise, hvad han duede til som landspolitisk kølerfigur.

Projektet endte som en maveplasker. Fra start til slut dummede den superambitiøse Kristian Jensen sig i et omfang, der både i og uden for Venstre har rejst alvorlig tvivl om hans evner til at kunne overtage partiledelsen, den dag Lars Løkke takker af. Og dagen kan komme hurtigere end forudset: Et stort Venstre-nederlag ved det kommende folketingsvalg og tabt regeringsmagt vil med sikkerhed vække debat internt i Venstre, om Løkke nu også er den, der kan genrejse projektet fire år senere.

DE SIDSTE TRE lederskifter i Venstre har været gnidningsløse og imponerende udført. Ingen mislyde – klar arvefølge med de bedst egnede. Sådan er det ikke med Kristian Jensen. Da han skulle vælges, var der murren – flere mere indlysende talenter holdt sig tilbage: Søren Gade, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen, Carl Holst og andre.

Kristian Jensen blev næstformand uden modkandidat og har siden passet tingene pænt, stilfærdigt, teknokratisk ved siden af sit ministerjob. Han er ingen stor taler og bestemt ingen folkeforfører. Der er (for) meget VU'er over ham og i infight med oppositionen virker han underskudsagtig og indebrændt.

Kristian Jensen er ikke en mand, der samler på venner på Christiansborg, og han kan forvente modstand den dag, formandsposten blinker forude. Det er ingen selvfølge, han skal være Venstres næste formand – og endnu mindre efter kommunalvalget. Indtil videre har der heller ikke været antydninger af, Løkke overvejer at gøre Kristian Jensen til finansminister i stedet for den totalt loyale, driftssikre Claus Hjort. I Venstres folketingsgruppe er der respekt for Kristian Jensen – men de fleste holder ham helst i armslængde. At Anders Fogh gjorde ham til sin politiske adoptivsøn har heller ikke været en entydig fordel for unge Jensen – slet ikke Fogh skred.

Men nu åbnede kommunalvalget så en mulighed for Kristian Jensen. Der blev lagt en ambitiøs rejseplan rundt i alle 98 kommuner. Og Jensen har virkelig været flittig og flink – der er bare ikke kommet meget medieomtale ud af det. Og de gange, han har udtalt sig om storpolitiske emner i kommunalt perspektiv, er det gået helt galt.

OGSÅ PARTIFORMAND Løkke og Venstres partisekretær, Jens Skipper, har fået Venstre-tæsk, fordi man følte, de var alt for usynlige, kampagnen var for svag. For meget klima-fis og for lidt hospitalspolitik. Men Jensen tager nu prisen.

Han åbnede valgkampen med et gigantisk selvmål. Sagde, at han ikke troede Venstre kunne vinde magten i København, Århus, Odense samt Aalborg og kastede dermed håndklædet i ringen på et tidspunkt, hvor hans egne folk skulle ud med plakaterne på regnfulde aftener. Han mødte selvfølgelig en mur af kritik for sin defaitisme og måtte forsøge at kravle baglæns. Det var ikke noget kønt syn.

Et par dage inden selve valget opfordrede Kristian Jensen vælgerne til at undlade at stemme på DF og K de steder, hvor de to partier havde valgforbund med S og SF. Det gjorde de andre partier rasende. Hvad fanden skulle den Venstre-nar blande sig i det for? I betragtning af, at K og DF langt de fleste steder lægger mandater til V-borgmestre, var Jensens udtalelser noget af et arrogant kiks. Konsekvensen blev, at de to partier styrede lige modsat – alle steder, hvor der kunne stjæles fra Venstre, skete det. Løkke forsøgte at feje op efter sin næstformand, men skaden var sket.

DAGEN EFTER VALGET var Kristian Jensen den første til at fastslå, at Venstres valgnederlag ikke var hans ansvar. Nej, men havde han sagt det samme, hvis Venstre havde vundet valget? Næppe.

Det slider på troværdigheden. Ambitionerne følger ikke talentet – for meget ego-kørsel, for lidt empati. Næstformanden er derfor ikke en indlysende arvtager til partitronen. Kommunalvalget var en alvorlig lærestreg. Hvilket langtfra kommer alle Venstrefolk utilpas.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere