Føj for den lede, Vestager

Den største skandale er den radikale leders opbakning af Klaus Bondam, mener nationen!

Klaus Bondam -reddet af Vestager.Foto: Anthon Unger
Klaus Bondam -reddet af Vestager.Foto: Anthon Unger

- Der røg Margrethe Vestagers politiske jomfrudom. For det er naturligvis hende, den ellers altid politisk korrekte duksepige, der bag kulisserne har støbt kuglerne og reddet Klaus Bondams borgmesterstol, som desuden er den eneste radikale borgmesterpost i Danmark efter De radikales katastrofevalg i Holbæk.

Dette mener Anne M. på nationen! efter at have set den radikale leder i Tv-avisen, hvor hun kaldte ’præmien’ til Dansk Folkeparti for en ubetydelig udvalgspost.

- Føj for den lede. Tænk, at Vestager ikke havde mod til at tage afstand fra Bondams dobbeltmoral i forhold til den politiske dødsfjende, Dansk Folkeparti. Men ak, nej, partiet skulle for enhver pris bevare sin sidste borgmesterstol, selv om enhver anstændighed krævede at Bondam blev smidt på porten.

- Uro eller ej i den radikale gruppe er kun teatertorden. Bondams ulækre manøvrer er sket med fuld godkendelse fra Margrethe Vestager, der ikke ville miste den platform en borgmesterpost er. Nu har hun i stedet mistet sin troværdighed, solgt for Bondams borgmesterpost, borgmester-bil og borgmester-løn.

Varm luft fra Bondam
-Jeg fatter ikke, hvordan Vestager kan tro det kan gavne Det radikale Venstre, at have en person som Klaus Bondam som frontfigur, skriver Marianne N:

- Han er jo dansk politiks største omgang varm luft. Bondam snakker og snakker og røven går. Han har absolut intet udrettet udover at varetage sine egne pekuniære interesser. Jeg fatter ikke, at en eller rimelig klog kone som Margrethe kan hoppe på den limpind fra en så amatøragtig soap-skuespiller.
- Jeg stiger i hvert fald af den radikale vogn.

Fornærmelse mod vælgerne
Det gør Kenneth H. også efter han hørte Vestager bakke op bag Bondam på Morgen TV:

- Hvordan kan hun forsvare en mand, der handler direkte imod sine politiske holdninger. Det er jo en fornærmelse mod vælgerne, når hun siger: ’Det forstår jeg ikke, det er noget valgteknik, som gør at han bliver borgmester.
-Nej, Margrethe. Det er svineri, og jeg fortryder dybt, at jeg har stemt på et parti, jeg ikke kan stole på.

Udraderet ved næste valg
Mogens D.:
- Der er trods alt noget positivt ved Bondams bedrag, nemlig at De radikale efter al sandsynlighed vil blive udraderet ved næste valg. Kun meget få vil begræde dette.

God politisk arbejde
En af de få er Jack M., der roser Klaus Bondam:
- Jeg er ikke den store Bondam fan, men jeg synes faktisk, at det er et stykke godt politisk arbejde, at beholde en borgmesterpost ved hjælp af fire stemmer fra Dansk Folkeparti. De radikale gik til valg på, at forhindre Dansk Folkeparti i, at få en borgmesterpost. Det får de ikke. Den får de radikale.
Fri mig for bøsseforskrækkede redaktører og skrighalsene på nationen!. Jeg brækker mig sgu i lårtykke stråler over jeres hysteri!

Min Sag: Bandlys Bondam

Et stort flertal på nationen! vil smide Bondam på porten for hans flirt med Dansk Folkeparti, der sikrede ham en borgmesterport

Men den virkelige ansvarlige er den radikale leder, Margrethe Vestager, der har godkendt hele aktionen, og som nu siger at det hele bare er valgteknik

1 af 2 Margrethe Vestager - ville redde De radikales sidste borgmesterpost.Foto: Niels Hougaard
2 af 2 Klaus Bondam -reddet af Vestager.Foto: Anthon Unger
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere