De tjener kassen på Influenza-frygt

Sælger vaccine for 55 milliarder !!! og lader sin egne eksperter rådgive Sundhedsstyrelsen om beredskabet overfor svineinfluenza

Det er en af de største skandaler, jeg nogensinde har hørt om, siger dansk forsker

Flere af WHOs influenzarådgivere er betalt af de firmaer, der producerer vaccinerne Foto: AP
Flere af WHOs influenzarådgivere er betalt af de firmaer, der producerer vaccinerne Foto: AP

Er vi udsat for en hel unødvendig skrækkampagne, og er hele opstandelsen omkring svineinfluenza et stort hysteri iværksat for at tjene kassen.
Og er bivirkningerne ved vaccinen mere alvorlige end selve sygdommen ?
I hvert fald er det et indiskutabelt faktum, at vaccinen mod den omstridte svineinfluenza er en ren guldgrube.
Da Verdenssundhedsorganisationen WHO i juni erklærede svineinfluenza for en pandemi, betød det en kæmpe økonomisk gevinst for medicinalindustrien på omkring 55 milliarder danske kr. !

Kæmpe problem
Og nu viser det sig, at flere af WHOs influenzarådgivere er betalt af de firmaer, der producerer vaccinerne, skriver Information.
-Dobbeltrollen er et kæmpe problem, mener Peter Gøtchze, direktør for Cochrane Center, et uafhængigt videnskabeligt netværk.- Det er en af de største skandaler, jeg nogensinde har hørt om. Det er trist, men vi kan ikke stole på WHO’s anbefalinger, siger han i dag til P3Nyheder.
- Det er jo fuldstændig uacceptabelt, siger Peter Gøtchze. Mange medlemslande - herunder Danmark - har nemlig kontrakter med de store medicinalvirksomheder og er derfor forpligtet til at købe vacciner i tilfælde af en pandemi

Stol ikke på WHO
Peter Gøtchzeer ikke i tvivl om, hvad rådgivernes dobbeltrolle betyder.
- Man kan ikke rådgive uvildigt, hvis man samtidig er på lønningslisten hos de firmaer, der har gavn af ens rådgivning.
Han mener, at man derfor bør tage WHO’s anbefalinger med et gran salt.- Det er meget trist, men vi kan ikke stole på Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger generelt. Vi er nødt til at underkaste dem en kritisk granskning først, siger han til P3Nyheder.
Så det er ikke noget at sige til, hvis danskerne er forvirrede omkring den såkaldte svineinfluenza.

Lægefaglig uenighed
For der hersker lægefagligt stor usikkerhed og uenighed om, hvor farlig influenzaen i virkeligheden er, og om den i det hele taget er mere alvorlig end de omkring 200 allerede kendte influenza-vira, eller er værre og mere farlig end de influenza-epidemier, vi med mellemrum rammes af.
Og der er ligeså mange delte meninger om den vaccine, som staten har opkøbt for et trecifret millionbeløb, og nu uddeler til udvalgte dele af befolkningen. På flere af landets sygehuse er store dele af personalet, både læger og sygeplejersker, så utrygge ved vaccinen, at de nægter at tage den. Vaccinen er nemlig under anklage for ikke at være ordentligt afprøvet, hvilket medicinalfabrikkerne har understreget ved at fralægge sig erstatningspligt for eventuelle alvorlige bivirkninger. Erstatningsansvaret er i stedet for overdraget til staten.

Brug hovedet
Er WHO’s vaccineeksperter var med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om beredskabet overfor influenza-A. Men det er en naturlig del af forberedelserne mod en pandemi, lyder det fra centerchef i Sundhedsstyrelsen, Else Smith.
- Man skal selvfølgelig altid bruge hovedet. Vi ser på WHO, EU og vores egne rådgivere, og vi får rådgivning fra alle inden vi træffer en beslutning, siger hun til DR Nyheder.
Hun mener ikke, at eksperternes arbejde i medicinalindustrien har haft indflydelse på WHO.
- Kravene for at erklære pandemi er, at der er tale om en ny virus og der skal være smittespredning blandt mennesker på to kontinenter. Det var opfyldt, da WHO erklærede pandemi i juni, siger hun.
Sundhedsstyrelsen er godt klar over, at nogle vaccineeksperter også står på lønningslisten hos producenterne af vaccinen.
Men derfor kan deres ekspertise stadig bruges, mener Else Smith

Dobbeltrollerne
- Der kan være en interessekonflikt, men der er meget få eksperter på vaccine-området. Men når beslutningen skal træffes, er det selvfølgelig ikke dem med kommercielle interesser, der skal gøre det, siger hun.
Hun understreger dog, at der skal være åbenhed om dobbeltrollerne.

Er hele opstandelsen omkring svineinfluenza et stort hysteri iværksat for at tjene kassen ?.

Er vi udsat for en hel unødvendig skrækkampagne, og er bivirkningerne ved vaccinen mere alvorlige end selve sygdommen ?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere