Tøger: Skriv pænt om irakerindsamling

Tøger Seidenfaden kalder Poul Madsens leder om Politikens irakerindsamling i søndagsavisen for et 'surt opstød' fyldt med 'misinformation'

Tøger Seidenfaden mener, at Poul Madsen misinformerer om indsamlingen til fordel for afviste irakiske asylansøgere. Hvad mener du? (Foto: Jens Dresling)
Tøger Seidenfaden mener, at Poul Madsen misinformerer om indsamlingen til fordel for afviste irakiske asylansøgere. Hvad mener du? (Foto: Jens Dresling)

- Kom i spil, sæt dig ind i sagen, og lad dine journalister bringe reaktioner for og imod. Din egen kritik hviler på en stribe misforståelser.

Sådan skriver Tøger Seidenfaden i en kommentar til Ekstra Bladets leder i søndags, hvor Poul Madsen kritiserer Politiken for at samle penge ind til at ansætte afviste irakiske asylansøgere i Polikens nyoprettede Irak Center.

- Politiken forsøger sig nu med et aktivistisk pr-stunt. Og pr-stuntet bliver usmageligt, fordi det handler om mennesker, skrev Madsen bl.a. og det fik Tøger til tasterne.

Læs dog avisen
Tøger anklager Poul for at misinformere og ridser tre punkter op:

- Først brokker du dig over, at vi ikke har kunnet skaffe irakerne humanitær opholdstilladelse. Beklager....Men sådan er magtforholdene altså.

- Dit næste kritikpunkt er, at vi ikke kan samle de millioner, der skal til, for at de 100 irakere, det drejer sig om, kan blive i Danmark: Sæt dig nu ind i sagerne: De 100 er familier, og hvis et familiemedlen kommer i job, får hele familien ophold. Der skal derfor kun ca. 25 job til.

- Til sidst spørger du, hvorfor vi ikke samler ind til at give dem et bedre liv i det Irak, som FN kraftigt advarer imod at de tvangsdporteres til. Heller ikke her har du læst avisen: Hvis ikke vi får arbejdstilladlelse til dem - og Dansk Folkeparti og Venstre truer allerede med at lave loven om, hvis vi skulle nærme os - så får irakerne naturligvis alle pengene med hjem.

Vi har ret til at kritisere
Tøger - som gerne ville have sit svar trykt i avisen - slutter med en bøn om, at Ekstra Bladet skriver pænt om deres indsamling. Men det kan han godt glemme alt om, siger Poul Madsen:

- Kære Tøger Seidenfaden. Tak for dit indlæg, som dog er baseret på den fejlagtige forudsætning, at Ekstra Bladet skulle have en forpligtelse til at dække Politikens mere eller mindre besynderlige projekter i reportagen. Vi foretrækker at bruge avispapir og journalistisk kraft på vore egne kampagner.

- I dit indlæg får man nærmest fornemmelsen af, at du mener vi ikke kan tillade os at kritisere. Naturligvis har vi ret til både at kommentere og kritisere din opfindelse Irak Centeret - og jeg ser ingen grund til at trykke din belæring i papiravisen om, hvordan du mener Ekstra Bladet og jeg skal se på sagen.

Politikens indsamling,som løber frem til juleaften, rundede i går en halv million. Ekstra Bladet samler - ligesom sidste år i samarbejde med ASF-Dansk Folkerhjælp - ind til julehjælp til fattige danske børn.Hvilken indsamling vil du helst støtte?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere