nationen!: tossens straf er for hård

900.000 kroner er en alt for høj pris at betale for fodboldtossen, der i juni 2007 løb ind på banen under landskampen i 2007. Det mener i hvert fald Ekstra Bladets læsere.

I en afstemning på ekstrabladet.dk mener 48 procent ikke, fodboldtossen skal betale, når sikkerheden ikke var i orden. Dem er nationen! -medlem Rene M. sandsynligvis en del af.

- Hvis vagterne havde lavet deres arbejde, havde han aldrig kommet ind på banen, så jeg mener helt sikkert, at ansvaret ligger hos dem, som står for vagterne. Desuden hører vi jo, at mange af vagterne ikke en gang er uddannet til at agere vagt. Hvorfor skal hans liv ødelægges fordi Parken/DBU/vagterne ikke kan leve op til kravene omkring sikkerheden? Desuden er sikkerheden blevet betydelig bedre siden, så en gentagelse kommer ikke til at ske, så at statuere et eksempel er tåbeligt, kommenterer han og bakkes op af Dennis R, der mener, Parken Sport & Entertainment bør betale erstatningskravet.

- Næ. Han burde ikke kunne blive dømt en erstatning til DBU for at slå på en dommer. Så skal han dømmes en fængslesdom for vold. PSE skal så bøde for, at de ikke kan levere den fornødne sikkerhed. De kan få erstatningssagen på 900.000.

Straffen er fair
32 procent af de 1086 personer, der har deltaget i afstemningen på ekstrabladet.dk , mener straffen er tilpas, mens 19 procent mener, straffen er for mild, og at fodboldtossen bør betale alle de 1,6 millioner kroner, som DBU sagsøgte ham for.

- Det er helt i orden, at han skal betale erstatning. Lige meget om der ingen sikkerhed havde været - så har han stadig brudt reglen om, at man IKKE må gå på banen under en kamp... og at han så samtidig vælger, at blande sig i det, der foregår på banen, er bare direkte dumt! Man må leve med sine fejl... og hans fejl har haft stor økonomisk indflydelse både for PS&E og DBU. Helt fair at de søger om erstatning fra ham, skriver nationen!-medlem Maria J.

Hvem synes du skal betale de 900.000 kroner? Parken Sport & Entertainment eller fodboldtossen?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere