Sælger 'Bondam ud af byen' t-shirts

- Hvad skal vi gøre for at slippe af med Klaus Bondam, spørger debatøren IT på bondam.dk, hvor der også reklameres for anti-Bondam T-shirts



Kritikken fortsætter - nu med T-shirts.
Kritikken fortsætter - nu med T-shirts.

Der var nogle timer i går aftes, hvor de vrede og skuffede radikale vælgere håbede, at Klaus Bondam ville få besked om at trække aftalen med DF tilbage. Men da det hasteindkaldte krisemøde blandt de Radikales medlemmer i København var slut, kunne gruppeformand Manu Sareen fortælle, Klaus Bondam fortsat er Radikale Venstres borgmesterkandidat.

Vi kan godt rumme uenigheder
- Der er forskel på at kritisere en konstitueringsaftale og ikke at ville pege på en borgmester., sagde Sareen til politiken.dk og Bondam tilføjede:

- Vi kan sagtens rumme de her uenigheder i De Radikale. Nu handler det om at skabe samling og sørge for, at der bliver lavet radikal politik i København, sagde Klaus Bondam efter aftenens hastemøde.

Men kan de radikale rumme en aftale med Dansk Folkeparti?

Nej, mener rigtig mange radikale vælgere, der får luft for deres frustationer på borgmesterens egen side.

Vær en mand - træk dig
Natalia skriver, at Bondam er 'med til at skabe et rigtig dårligt image omkring et ellers godt parti':
- VÆR EN MAND - TRÆK DIG TILBAGE!!! Vi har ingen tilid til dig! En politiker SKAL simpelthen være troværdig! Det kan man ikke rigtigt sige om dig, Klaus!

Morten B er også færdig med at sætte sin stemme på RV før ledelsen er udskiftet:
- Og det vil afhænge af hvem der er i den nye ledelse om jeg vil stole på dem igen. eg har ikke skrevet indlæg i blogs i flere år, men det her gør mig så sur at jeg ikke kan lade!

Du må ud, Klaus
flemming Christensen mener, at Bondam skal forlade partiet, hvis han vil de radikale noget godt, og på Facebook-gruppen Bondam ud af byen har foreløbig fået 1341 medlemmer. Henrik, som har startet gruppen, skriver:

- Alt og Alle skal efterhånden ud af byen.....Nej Klaus! Du må ud! Støt op omkring denne gruppe hvis du er enig i overskriften.

Der bliver også gjort et forsøg på at gøre Bondam-protesten mere personlig. Michael Mørk gør reklame for en T-shirt til 189 kroner på http://www.sub.dk:med ordene:

- Vis din utilfredshed på gaden med t-shirt:

Folkene bag T-shirten siger:
- Vi satte den til salg i går kl. 14:30, og i den første time have vi 100 besøgende, normalt har vi 4-5 stk. Hvor mange der er solgt, er en forretningshemmelighed, men det går fint. Vi er normalt positive over for RV, men er målløse over Bondams mangel på politiske integritet, og kunne ikke lade være med at lave en protest-shirt. Særligt er det håbløst, hvordan Bondam trækker hele partiet nedad, og ødelægger den eneste strategi, der virkede under valget. Nemlig at profilere sig som alternativ til Dansk Folkeparti.

Kritikken mangler realisme
Men der er ikke kun hårde ord til den berømte og berygtede borgmester. Enkelte debatører, glæder sig ligefrem over Bondams borgmester-træk. En af dem hedder Jesper Grolin:

- Godt gået Klaus!, Jeg synes, at kritikken mangler enhver politisk jordforbindelse og realisme.
- Det Klaus har opnået er at bytte en udvalgspost til DF med en borgmesterpost til de Radikale. Det kalder jeg da politisk gevinst optimering - hvis det altså ikke bliver ødelagt af indre splid og en mærkelig form for politisk puritanisme, som normalt ligger de radikale fjernt. Det vigtigste overhovedet var at undgå at DF fik integrations borgmesterposten. Også det blev opnået. Godt gået Klaus!

I en afstemning her på siden, som foreløbig 4431 personer har deltaget i, svarer de radikale vælgere, at Bondam har solgt ud af de radikale værdier.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere