Skal politiet bruge peberspray frem for pistol?

En psykisk syg mand er dræbt af skud i hovedet i konfrontation med politiet. Gjorde betjentene, hvad de kunne - eller kunne de have pacificeret den sindslidende på anden måde? Eksempel ved brug af peberspray. Hvad synes du?

En 34 -årig psykisk syg mand gik amok i Aalborg, da han skulle tvangsindlægges, og stak to betjente med kniv. Den ene af betjentene fik en kniv så hårdt gennem ryggen, at den stak ud i brystet. Efter overfaldene på de to betjente affyrede to betjente skud mod den psykisk syge, Bo Hauen Jørgensen, der efterfølgende dør på sygehuset. I følge Ekstra Bladets oplysninger rammes han i tindingen.

Kvæstet betjent særligt uddannet
En af de kvæstede politibetjente er uddannet til at anholde særligt farlige gerningsmænd. Det oplyser chefpolitiinspektør Jørn Aabye i Nordjyllands Politi til Ritzau.

-Han vidste alt om anholdelser af psykisk syge, siger chefpolitiinspektøren til Ritzau.

Statsadvokaten undersøger skuddrama
Politiskuddet undersøges nu rutinemæssigt af Statsadvokaten for Nord- og Østjylland, Kirsten Dyrman. Hun skal tage stilling til, om betjentene fra Nordjyllands Politi handlede korrekt, eller om den urolige, psykisk syge mand kunne have været pacificeret på anden vis for eksempel ved brug af peberspray, som betjentene har som en del af deres standardudrustning.

Er det i orden, at betjentene skød den 34-råige psykisk syge i hovedet? Skulle de have sigtet efter arme og ben? Eller skulle de slet ikke have skudt, men brugt peberspray? Eller hvad synes du? Skriv det i kommentarfeltet.

Siden 2006 er der begået 12 overfald mod betjente af psykisk syge . I otte ud af 12 tilfælde affyrerede betjentene skud for at pacificere de sindslidende. I kun to tilfælde gjorde politiet brug af peberspray og i et tilfælde kunne betjentene nøjes med deres talegaver.

Er politiet de rigtige til at håndtere psykisk syge?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere