Hilal: Sådan stopper man kriminalitet

Der skal gøres meget mere for at inddrage de unge i foreningslivet og skabe alternativer til kriminalitet og ballade.

Hilal vil have de unge ind i foreningerne, så de ikke hænger på gader og stræder. Hun er også i isse dage aktiv sammen med andre unge i SF Ungdom op til det forestående kommunalvalg.
Hilal vil have de unge ind i foreningerne, så de ikke hænger på gader og stræder. Hun er også i isse dage aktiv sammen med andre unge i SF Ungdom op til det forestående kommunalvalg.

17-årige Hilal Eken fra Albertslund vil skabe positiv udvikling i sit lokalsamfund. Derfor uddanner hun sig til at blive rollemodel gennem integrationsprojektet Taking the lead.

Styrk foreningslivet
- Generelt føler jeg og mine kammerater os trygge, når vi bevæger os rundt i Albertslund, men ofte keder de unge sig og så er det nærliggende at lave ballade. En del af løsningen på det tror jeg er at styrke foreningslivet i Albertslund, for hvis man styrker foreningslivet, så styrker man også fællesskabet, siger Hilal.

Hun har selv tyrkisk baggrund, men har boet i Albertslund hele sit liv og kender ikke mange med etnisk baggrund, som deltager i foreningslivet, eller er politisk aktive.

Sport samler
Som medlem af det multikulturelle integrationsprojekt Taking the Lead, som lærer unge indvandrere at starte organisationer og foreninger op, har hun set hvordan sportsaktiviteter skaber fællesskaber og styrker fællesskabet på tværs af køn og etnicitet. Derfor håber hun de politikere, som kommer til magten i Albertslund efter det kommende valg vil yde en større indsats for at inddrage unge i eksempelvis idrætsforeninger.

- Man behøver ikke at være politisk aktiv eller hænge plakater op for at gøre en forskel. Gennem en idrætsforening kan man selvfølgelig dyrke sport, men det er ligeså vigtigt at man er del af et fællesskab, slutter hun og opfordrer de unge til at stemme den 17. november.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere