nationen!: OK at skyde i selvforsvar

nationen! diskuterer skuddramaet i Aalborg, hvor en psykisk syg mand blev dræbt i konfrontationen med politiet.

En 34-årig psykisk syg mand blev skudt i hovedet i fredags af en betjent. Den sindslidende stak en kniv så hårdt i ryggen på en betjent, at den stak ud i brystet, hvilket fik betjenten til at trække tjenestepistolen. Og det var rigtigt, at betjenten skød i følge Ekstra Bladets læsere.

- Hvis man står og vifter med en kniv og truer nogle betjente, så må man sgu også tage konsekvensen. Ok, manden var psykisk syg, men betyder det, at betjentene så bare må tage imod stikkene? Nej, selvfølgelig må de skyde i sådanne tilfælde, kommenterer nationen!-medlem Morten P.

Og der er tilsyneladende mange, der er enig med ham. I en afstemning på ekstrabladet.dk mener 57 procent, at det er i orden, politiet skød den psykisk syge mand, da det ellers var gået ud over betjentene. Derudover mener 24 procent, også at det er i orden, polititet trækker pistolen, men at de bør skyde efter arme og ben.

- Men desværre ser vi, at folk i dag er mere og mere kyniske og ligeglad med politiet. Skal de bruge pistoler, så må de skyde i benene eller andre ikke drabelig steder, og ikke i hovedet, når de havde plads til at skyde i benene eller noget, ifølge medierne og en vidne, skriver nationen!-medlem Kenan C.

Brug hjerne i stedet for våben
10 procent af Ekstra Bladets læser mener ikke, at politiet skulle skyde, men at de bør pacificere manden med peberspray, mens 7 procent slet ikke mener, politiet bør varetage den slags opgaver.

- Politiet skal ikke bruge pistol og ej heller peberspray. De skal bruge deres hjerner! For det kan ikke passe, at to voksne betjente, endda uddannet til formålet, ikke kan tage ordentlig bestik af situationen og gøre det umuligt for en psykisk ustabil mand at angribe dem. Hvordan kom manden overhovedet i den situation, at han kan angribe begge betjente? I og for sig er det vel i orden, at en betjent skyder manden (i tindingen!), når han nu har piercet en betjent gennem ryggen til brystkassen, skriver nationen! -medlem Søren Je.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere